Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
lede-S, snart vil ogsaa kaen om Grtds Uforanderlighed veere
glemt i eranderligheden Don deri er han dozj vel ikke
Skyld, han den Uforanderlige! Men forskylder Dn ikke selv
at glemme den, der vil Du i denne Tanke vare forsvrget for
Dit Liv, for en Evighed.
Tarik Dijj i Orkenen en Eensom; forhreendt næsten af
Solens Hede, forfmeegtende finder han en Kilde. O, lislige
Rolighed! Nu er jeg, Giid vare lovet, siger han — og
han fandt dog krm en Kilde, hvorledes maatte ikke Deri tale,
der fandt Giidl og dog maatte ogsaa hart sige »Gud vaere
lovet«, jeg fandt Gud! —- un er jeg, Giid være lovet, for-
svrget. Thi Dirt trofaste Kolighed, o elskede Kilde, er ikke
underlagt Forandring J Vinteren-3 Kulde, hvis den naaede
her hen, Dit bliver ikke koldere, men bevarer noiagtigt den
samme llivlighed, Kildens Vand sryser ikke! I Sommer-
selens Middags-Brand, Du bevarer noiagtigt Din uforan-
drede Rolighed, Kildens Vand lnnknes ikke! Og der er intet
llsandt i hvad han siger (han, der i mine Tanker ikke valgte
nogen ntatnemlig Gjenstand for en Lovtale, en Kilde, hvad
Enhver vedre forstaaer, jo hedre han veed, hvad det vil sige:
Or·keri og Eensomhed), der er ingen usand Lverdrivelse i hans
Lovtale. Imidlertid, hans Litr tog en ganske anden Vending,
end han havde tænkt Han forvildede sig engang bort, blev
saa revet ud i den vide Verden. Mange Arir efter vendte
han tilbage. Hans forste Tanke var Kilden — den var der
ikke, den var ndtorret. Et Øieblik stod han taus i Sorg;
da fattede han sig og sagde: nei, jeg tilhagekalder dog ikke
eet Ord af hvad jeg sagde til Din Lov, det var Sandhed
Alt. Og prisede jeg Din listige Kolighed, medens Du var,
o elskede Kilde, saa lad mig ogsaa prise den, nu Du er for-
svunden, at det maa vare sandt, at der er Uforandrethed i
et Menneskes Bryst. Ei heller kan jeg sige, at Dit bedrog
mig; nei, havde jeg fundet Dig, jeg er forvisset, Diti Ko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
