- Project Runeberg -  Kirkens arbejde i de store byer /
32

(1897) [MARC] Author: Henry Ussing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slipper Børnene ved Konfirmationen, d. v. s.
netop i den allerfarligste Alder. Har Hjemmet ofte været
et daarligt Værn, saa have de fleste herefter omtrent slet
intet; endnu ganske uselvstændige slippes de ud i den
store Verden, hvor alle tilfældige Vinde slaa dem i Møde.
Og Kirken selv? Ja, efter at den har talt et Alvorsord
til dem ved Konfirmationen (et Ord, som allerede hat-
svært ved at blive ret indtrængende, hvor Konfirmandernes
Tal er saa stort), taber den de allerfleste ganske af Syne.
Og de forsvinde i „Massen“, iblandt Omgivelser, hvor
Kirkens Indflydelse i Reglen slet ikke spores, naar man
ikke selv har en bestemt Villie til at finde den, og blive
med Hensyn til den videre Udprægning af deres Livsmoral
væsentlig overladte til det tilfældige, som Massens Liv og
Tænkemaade uvilkaarlig vil afsætte hos dem.
Skal Kirken virkelig være Samfundets moralske Op-
drager, da maa den ikke alene have Børnene under sin
Behandling nogle Aar i Opvæxten; den maa kunne ud-
strække sin Indflydelse over Hjemmene; thi Opdragelsen
er ikke til Ende med Barnealderen, og i Hjemmene er
Samfundslivets Arnested. Men det er Kirkens Skade i
»
Hovedstadens Kæmpesogne, at „de tusind Hjem“ ligge
saa langt fra Kirken, at dens Ord og Aand saa godt som
ikke spores der mere. Man kan fra christelig Side ikke
se paa vor Hovedstads storartede Skolevæsen uden et
Suk, fordi saa store Ofre og saa dygtigt et Arbejde (hvor
Guds Ord dog har været medtaget) har baaret saa forholds-
vis ringe Frugt for Samfundsmoralen. Og Grunden er
uden Tvivl den, at man vel satte Kirken i Stand til at
give med den ene Haand, men man lod paa samme Tid
dens anden Haand lammes saa stærkt, at hvad der vindes
i den ene, mere end tabes i den anden.
Men har Kirken da ikke arbejdet, ogsaa direkte,
paa Hjemmene? Jo, visselig. Kirken har maaske aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:00:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uhbyekirke/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free