Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er ikke alene ude af Stand til i større Omfang at bygge
noget op; den kan — saa sørgeligt det er — gjøre sit
til at bryde ned. I det gamle Rom var Religionen paa
Christi Tid saaledes i Forfald, at Augurerne ikke kunde lade
være at smile, naar de mødtes paa Gaden. Det er der
ingen Fare for hos os. Vor Kirke har Gud ske Lov op-
rigtige Tjenere, som af et ærligt Hjerte tjene Herren i
hans Arbejde for Menneskers Frelse. Men det sker, at
Mennesker, der mødes som Faddere ved Døbefonten,
Brudgom og Brud, der mødes ved Alteret, deltagende
Venner, der samles ved Graven, smile til hverandre, fordi
deres Hjerter ere udhulede for al Tro. Og hvor det er
mere end enkelte forargelige Undtagelser, hvor en saadan
Tænkemaade gjennemsyrer hele Kredse af Befolkningen,
der mangler den sidste Rest af Forudsætning for, at Kir-
ken kan uddele sine Gaver til alle. Og hvis den alligevel
vedbliver med at holde sine Former oppe og give sine
Perler til Foragtere og Spottere, er den selv væsentlig
medskyldig i, at den mister sin Ære og anses for Hum-
bug eller dødt Formvæsen, som ingen forlanger, at man
skal tro paa.
Og Tankegangen rykker videre endnu. Ere Kirkens
Handlinger Humbug, hvad ere saa Kirkens Tjenere?
Præsterne ere dog for oplyste til at tro paa disse Ting,
men hvorfor gjøre de dem da? Ja, der gives da neppe
nogen anden Forklaring end, at Stillingerne i Kirkens Tje-
neste ere gode Levebrød, for hvis Skyld det nok kan
betale sig at hykle. Naar først Tillidsforholdet til Kirken
er løsnet, breder den allerede fra Hedningereligionerne
kjendte, gamle Mistro til Præstestanden sig saa let i
Massen: deres eneste øjemed er at berige sig ved andres
Dumhed og Overtro. Og i Storbyernes Arbejderbefolkning
indgaar denne af sig selv et Forbund med Underklassernes
altid vaagne Mistro til Overklassen, og Præsterne stemples
ikke blot selv som „Storborgere", men som Storborgernes
■
v
y
-.u‘
- L
V
’ - w t i t -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
