Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i og for sig betydeligt Arbejde, som viser sin Frugt, ej
blot i de ofte fulde Kirker, men i mangfoldig Velsig-
nelse i de alvorlige Kirkegængeres Liv og en udbredt
Virksomhed for at lindre den store Nød.
Og alligevel — med al Anerkjendelse af Præstestan-
dens Oprigtighed og Dygtighed i Kjøbenhavn — er der
ikke een Ting, som endnu kunde og burde gjøres?
Præsten — om han er en ret Præst — har sit Em-
bede ikke blot fra den jordiske, kirkelige øvrighed, men
fra Herren, og han er derfor forpligtet ikke blot til at
gjøre, hvad Kirkestyrelsen sætter ham til, men til at tjene
Herren selv i hans Rige. Derved bliver der en væsentlig
Forskjel ’imellem en Præst og en verdslig Embedsmand.
Den sidste er kun ansat til at varetage sin bestemte Part
af Administrationen paa den Maade, som er bestemt ved
den givne Arbejdsordning, og som kan kræves af hans
overordnede; men han har intet at gjøre med, ja har slet
ikke Ret til at blande sig i den højere Administration og
er i mange Forhold den, der allermindst kan udtale sig
om den Maade, hvorpaa det hele er ordnet.
Præsten derimod er beskikket, ja af selve den jordiske
Kirkestyrelse kaldet til at tale Herrens Ord, til at forkynde
Sandheden uden Persons Anseelse, forpligtet til at tjene
ikke det bestaaende, som det er, men den Herrens Me-
nighed, der kæmper for at vinde sin sande Skikkelse. Og
I
i dette Forhold er det hans Pligt at tale, hvor Kirke- og
Menighedsforhold komme i Forfald.
Jeg skjønner ikke rettere end, at vi her staa ved den
eneste Anke, som i denne Sag bør rejses imod Kjøben-
havns Præster i det hele. De have tiet — eller dog talt
altfor lavmælt — imedens Forholdene voxede og voxede.
Og hvorfor? Dels fordi de ikke ret have set Faren i
denne Væxt. Optagne af Arbejdet og synkende i det
have de sat alle Kræfter ind paa at gjøre, hvad de kunde,
og netop derunder maaske mindre end andre mærket,
hvad dér ikke blev gjort. Og dels fordi de ikke have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
