Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligge i et vist Forhold til Kirken, som vel ikke er levende-
gjort til virkelig Tro, men dog rummer en Mulighed
for Tro.
Man søger det da sædvanlig i Folkets Pietet, i den
overleverede Ærbødighed for Kirken og dens Skikke, som
bærer Befolkningens Liv, ogsaa hvor der ikke er et virke-
ligt Trosliv. Og dette er rigtigt nok. Men de kjøben-
havnske Forhold, hvor denne Pietet er stærkt ifærd med
at svinde, have ført mig til at tænke dybere herover. Og
jeg er da bleven opmærksom paa, at denne Bestemmelse
kun peger paa den ene Side: Menneskers Forhold til
Kirken, men ikke berører den anden, Kirkens Forhold til
Menneskene. Og dog kan Kirken ikke tænkes som-en
upersonlig Anstalt, en Institution, som Mennesker knytte
sig til, uden at der bliver Tale om, at den drager eller
fastholder dem. Kirken er -
— som Bærer af Herrens Liv
— den allerpersonligste- af alle Aandsmagter. Den virker
derfor ogsaa altid paa personlig Vis. Og det Baand, som
binder Mennesker til Kirken, maa da lige saa fuldt —
eller rettere allerførst — udgaa fra Kirkens Side og det
efter Kirkens Natur paa personlig Vis. Men dette Baand,
det første folkekirkelige Baand, bestaar altsaa deri, at Kir-
ken igjennem sine Repræsentanter vaager over Barnet fra
det øjeblik, det er indlemmet i den, og vedbliver at have
øje med Mennesket, saalænge det staar i Kirken.
Dette er det tørste og inderste folkekirkelige Baand:
at ethvert Medlem af Kirken staar under Kirkens Opsyn
og Varetægt. Kirkens Repræsentanter ere nu efter Idealet
— (og tildels i Virkeligheden, hvor Menighedsforholdene
ere nogenlunde normale) — baade Forældre, Faddere, Læ-
rere og Husbonder foruden -Præsterne. Men hvor alle
disse mere eller mindre svigte deres Kald — eller hvor
det hører op (for de fuldvoxne og selvstændige), bliver
Præsten endnu tilbage. Og saaledes kan det i alle Til-
fælde siges, at dét er det nødvendige folkekirkelige Baand,
at ethvert Medlem af Kirken (ialtfald hvert voxent, selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
