Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. . ; ’ ’ 1 * “
-J ’ V ’ j .
., . ‘" V •■.’’■ ■Y-‘ ,
82
Præstegjerningen paa eget An- og Tilsvar og altsaa ikke i
nogen Henseende kunne betragtes som Sognepræstens
Hjælpere.
Vi have saaledes i vor Hovedstad som Regel to eller
tre selvstændige Præster i hvert Sogn. Men er det da
ikke indlysende, at en saadan Ordning er højst uheldig
for en kirkelig Opdyrkning af Sognet?
Først fordi de alle ere kaldede til Præster for det hele
Sogn — altsaa til en Opgave, der paa Forhaand er uover-
kommelig for een — og dog tillige kaldede saaledes, at de
ikke ere ene om det, altsaa dog ikke for Alvor skulle
bære det hele Ansvar. Kan man tænke sig nogen Ord-
ning, som er mere egnet til at svække Ansvarsfølelsen
overfor denne Side af Præstegjerningen (eller rettere til
overhovedet ikke at lade den blive til)?
Og tages den alligevel op (hvad der jo kan ske paa
forskjellig Vis, ved Husbesøg, ved mange Slags Menig-
hedsarbejde, ved Samling af de troende o. s. v.), hvor
meget kan der saa ikke spildes af Kraft, og hvor megen
Skade kan der ikke gjøres ved Mangelen paa en fornuftig
Deling af Arbejdsmarken! De to (eller tre) Præster kunne
komme paa nogle Steder, og ingen af dem paa andre.
De kunne gaa hinanden i Vejen, ja maaske ligefrem mod-
virke hinanden ud fra et forskjelligt aandeligt Syn. Eller
de foretrække muligvis af Frygt for noget saadant at gaa
af Vejen for hinanden og lade Arbejder ligge, som ellers
vilde blive tagne op til Velsignelse.*)
*) Ulemperne ved at have to eller flere faste Præster i eet Sogn have
i Virkeligheden været følt til alle Tider. Da Sagen har saa stor
Betydning, maa jeg have Lov at tilføje nogle Udtalelser fra for-
rige Aarhundrede, hvoraf det fremgaar, hvor stærkt man følte dem
allerede dengang. I sit store Værk om „ Kirkeforfatningen i de
kongelige danske Stater" skriver Henrich Ussing i 1787 (3die Dels
første Bind, § 168):
„Lad det end være sandt, at der er Menigheder saa store, at de
ikke kan betjenes af een Præst, det bliver derfor ikke sandt, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
