- Project Runeberg -  Professor Dr. Sophus Bugge. En biografisk Skizze /
6

(1880) [MARC] Author: Ingvald Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hensyn til det indbyrdes Forhold mellem de
Haandskrifter, hvori Digtene er os bevarede; specielt har
han endelig godtgjort, at de mange levnede
Papirhaandskrifter ikke gaa tilbage til nogen selvstændig
Kilde, forskjellig fra de levnede Pergaments-Bøger.
I de udførlige Anmærkninger er det hele
textkritiske Apparat lagt tilrette, og Bugges Skarpsind
og dybe Kundskaber har vel bragt vort Kjendskab
til disse mærkelige Digtes Text og rette Forstaaelse
videre fremad end nogen anden Eddaforsker. I
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed gav han i
1869 et „Efterslæt“ til Udgaven; da den første
Udgave nu vel snart vil være udsolgt, forbereder
B. en ny Udgave, der vil blive ledsaget af et
udførligere Apparat til Digtenes Fortolkning end den
første, og i hvilken han altsaa ogsaa faar
Anledning til at meddele de rige Frugter, som hans
Edda-Studier siden 1867 har bragt. En Prøve
af Forarbejderne til den nye Udgave, som han i
1876 leverede i Höpfner og Zachers „Zeitschrift
für deutsche Philologie“ (Hamðismál) har givet
rige Løfter om Alt, hvad Videnskaben vil kunne
høste af den, og gjort alle Fagmænd længselsfulde
efter, at dens Udgivelse ej maa lade vente for
længe paa sig.

I nær Forbindelse med hans Edda-Udgave
maa ogsaa nævnes hans Udgave af de
sagnhistoriske Sagaer, der tildels er forfattede efter gamle
Digte og tildels har opbevaret os Dele af
saadanne, der ellers ej kjendes. Til denne Udgave
mangler endnu Fortale og Indledning, hvori skal
gjøres Rede for disse Sagaers Forhold til de
gamle Digte; særlig for Hervarar-Sagas
Vedkommende har B. lejlighedsvis meddelt de
interessanteste Resultater; man maa haabe, at han snart
maatte faa Anledning til ved disses
Offentliggjørelse at afslutte hin Udgave.

I forskjellige Afhandlinger har B. ogsaa
belyst andre af vore gamle literære Mindesmærker
(„Bemærkninger om den i Skotland fundne latinske
Norges Krønike“; „Biskop Bjarne Kolbeinssøn og
Snorres Edda“; i Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed 1873 og 1875); ligesom han er en af de
første nulevende Kjendere af hele den gamle
Literatur, saaledes er han utvivlsomt den første Kjender
af hele dens poetiske Del; ogsaa til en Mængde
af de i Sagaerne forekommende Skaldevers har
han foretaget de skjønneste og skarpsindigste
Textforbedringer og fundet slaaende Fortolkninger, hvilke
imidlertid endnu kun lejlighedsvis og for den største
Del endnu slet ikke er offentliggjorte.

Det dunkle og saa meget omstridte
Spørgsmaal om Eddadigtenes Ælde og Oprindelse har
naturligvis altid levende maattet interessere og
beskjæftige B. Medens f. Ex. Keyser troede, at de
mythiske Digte var blevne til paa en Tid, da
Hedenskabet hos vore Fædre stod i sin skjønneste
Blomstring, og var tilbøjelig til at antage, at f.
Ex. Völuspá kunde skrive sig fra det 5te til 6te
Aarhundrede, — en Mening, som endnu hyldes
af nogle danske og islandske Forskere, — har
Kritiken i den senere Tid stadig været tilbøjelig til at
trække dem meget længere ned i Tiden. Bugge
har stadig med stor Forsigtighed bevæget sig paa
dette Punkt, hvor Materialierne til en videnskabelig
Afgjørelse er saa sparsomme. Stor Opsigt vakte
et Foredrag af B. ved det nordiske Filologmøde i
Kjøbenhavn i 1876: „Bidrag til det norrøne
Sprogs og den norrøne Digtnings Historie, hentede
fra Verslæren.“ Han aabnede her en helt ny
Vej og førte Undersøgelsen ind paa et aldeles
sikkert Grundlag. Gaaende ud fra de Resultater,
som han ved sine Forskninger over det nordiske
Sprog i den ældre Jernalder havde vundet,
Forskninger som nedenfor skal nærmere omhandles,
fandt han, at de ældre Sprogformer ej passer i
det Verselag, hvori Digtene nu er saa fast støbte,
og han kunde som Resultat af disse Undersøgelser
fastslaa, at intet af de gamle Digte kan have
existeret i den os overleverede bundne Form,
saalænge den ældre Jernalders Sprogform endnu
herskede; denne Tidsgrænse satte han dengang
endnu saa langt tilbage som ved Aar 700. Det
kan trygt siges, at der ved hint Filologmøde ikke
fremkom Noget, der i den Grad var nyt og
slaaende som disse Bugges Resultater; Oppositionen
var ogsaa kun mat, og de Fleste var vel enige
om, at de fremførte Resultater med det samme
var for Videnskaben erobrede og fastslaaede nye
Sandheder.

I den nærmeste Sammenhæng med
Spørgsmaalet om Eddadigtenes Tilblivelse staar
Spørgsmaalet om Oprindelsen til det mythiske Stof, som
gjennem dem er os overleveret. Det er paa dette
Omraade, at B. i forrige Aar i et Foredrag i
Videnskabs-Selskabet[1] offentliggjorde sin store og
epokegjørende Opdagelse, vel den største og for vor
hele Opfatning af den nordiske Oldtid mest
gjennemgribende, som nogensinde er gjort i den
nordiske Oldtidsvidenskab. Medens Nogle i den rige
nordiske Mythologi hidtil havde seet noget
oprindeligt fællesgermanisk, der var bevaret i Norden,
men for største Delen helt tabt hos de sydligere
Stammefrænder, Andre og endnu Flere havde
betragtet den væsentligst som Frugterne af en rig
og særegen nordisk mythedannende Udvikling,
tilhørende en Tid, da Nord- og Syd-Germanerne
allerede havde skilt sig ud fra hinanden, fremsætter
B. en helt ny Opfatning, som neppe Nogen endnu
havde anet. Hele denne rigt udviklede Mythologi,
som foreligger i de gamle Digte, er ikke vore
Forfædres Religion, i hvilken de levede og døde; den
er en Kunst-Mythologi, en mythologisk Digtning,
en literær Udvikling, tilhørende Hedenskabets
Opløsnings- og Forfaldstid. Det Stof, som den
overleverer os, er kun for en mindre Del
Levninger af, hvad der virkelig var vore Fædres
religiøse Tro og Gjenstand for deres Dyrkelse i en
Tid, da Hedenskabet endnu stod ved Magt hos
dem; det allermeste er nordiske Omformninger og
Omdigtninger af et helt fremmed Stof. I
Vikingetidens bevægede Periode kom nordiske Mænd
vidt om ved Nordsøens Kyster; i kristne Lande i
Vesten traf de stadig paa kristne Mænd, og hørte
af dem jødisk-kristelige Legender og Fortællinger,


[1] Tilfældigvis netop Aarsdagen før disse Linjer
skrives (31te Oktober).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:00:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ujsbugge/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free