Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
græsk-romerske Sagn i de halvvejs Eventyr-Former,
hvori disse levede i Middelalderen. Dette Stof
tilegnede Nordboen sig og omformede det i
nordisk Dragt, kombinerede og støbte sammen,
assimilerede det tildels med hjemlige mythiske
Forestillinger og Sagntræk; Skaldene hos de nordiske
Vikingehøvdinger bandt det saaledes modtagne i
Kvadenes faste Form; disse Digte blev bragte
hjem til Norden og blev snart spredte rundt om,
almindelig kjendte og folkelige: det rige brogede
Indhold, med Fortællinger om Kampe og store
Bedrifter, iklædte en hjemlig Dragt, tiltalte
Nordboens fantasifulde Sind. Hele denne rige
Digtning er altsaa nordisk, fordi den klinger os imøde
i nordisk Sprog, og fordi nordisk Aand har givet
den sit Præg, men dens Stof er i det væsentlige
fremmed, hentet fra mange forskjellige Kilder og
frit behandlet og omstøbt.
Man vil forstaa, hvor aldeles epokegjørende
denne Opdagelse er for vort hele Syn paa den
nordiske Oldtid. At den er rigtig, at den fører
mod Sandhed, kan ikke være tvivlsomt; i mange
Detaljer vil der være Rum for Tvivl og mulige
Fejltagelser, men det hele store Resultat vil blive
staaende, det er en videnskabelig Erobring af første
Rang. Opdagelsens Sandhed fremlyser allerede
af, hvor simpelt og naturligt det Hele saa bliver;
før stod denne rigt udviklede Mythologi, som
islandske Skindbøger i gamle Digte havde opbevaret
os, som noget saa gaadefuldt isoleret inden den
germaniske Verden; hvor næsten uforklarligt var
det ikke, at en Religion, der skulde være saa
ældgammel og oprindelig hos den germaniske Stamme,
hos dens yderste og yngste Skud var opbevaret i
en saadan Rigdom, medens alle de andre
germaniske Folk rent skulde have glemt sine gamle
Guder, uden i sine Sagn at have reddet Mindet
om dem ind i sin kristelige Tid. Bugges
Opdagelse belyser nu Forholdet saa klart; den bringer
os fra det literære Omraade fuldstændige
Paralleller til, hvad Arkæologien har oplyst om den
materielle Kultur. Vikingetidens ejendommelige
nordiske Kultur, der før syntes at optræde saa
pludselig og staa saa isoleret, at man for at
forklare dens Tilstedeværelse antog nye
Folkeindvandringer fra østligere ukjendte Egne, viser sig
nu at være skudt og sammenvoxet af mange kjendte
Rødder: i den tidligere hjemlige Kultur
indplantedes Spirer fra de mere udviklede sydligere og
vestlige germaniske Kulturer, fra Vestens keltiske
Kultur i Irland og Skotland, og ogsaa fra andre
Steder; Vikingetidens mægtige Bølgeslag var
Kræfter, der lod al Udvikling skyde Fart; Alt
spirede hurtigt, og i Løbet af en mærkelig kort Tid
var en stor Kulturepoke gjennemført; der
fremtræder noget nyt og ejendommelig nordisk, som
dog viser sig at være Omformninger og
Sammenstøbninger af fremmed Kulturstof. Gjennem B.s
Opdagelse lære vi nu at se den samme naturlige
historiske Sammenhæng og Udvikling ogsaa paa
det literære Omraade; det Gaadefulde og
Uforklarlige svinder bort.
Der vil dog utvivlsomt rejse sig en livlig
Diskussion i den videnskabelige Verden, naar det
Værk, hvori B. offentliggjør sine Undersøgelser og
deres store Resultater, nu med det første foreligger.
For Mange vil den nye Synsmaade falde tungt
for Brystet; der er jo den Dag idag dem, for
hvem den nordiske Mythologi er en Troessag,
næsten en væsentlig Del af deres Kristendom, hvis
hele Livssyn er stærkt bestemt af en Tro paa en
exceptionel verdenshistorisk Plads for de nordiske
Folk i Oldtid og i Fremtid. Saa vil nok ogsaa
mange Tydskere gjøre Modstand, idet de ikke vil
give Slip paa sin Anpart i den „urgermaniske“
Skat, som Norden skal have bevaret i de gamle
Digte; der er vel endnu Mange, der gjør
Simrock’s Ord til sine, naar han i sin „Deutsche
Mythologie“, hvor Eddalæren hel og holden
inkorporeres, paa Titelbladet som Motto sætter: „Dies
ist unser, so laßt uns sagen und so es behaupten.“
Men den ved B. erobrede Sandhed vil kun gaa
styrket og renset ud af Diskussionen. Det kan,
som et Bevis paa at B.s nye Syn paa de gamle
Digte er det rette, her anføres, at Dr. Bang,
uafhængig af B., ogsaa var bleven opmærksom
paa den stærke Lighed mellem Völuspá og de
saakaldte Sibyllinske Orakler (oldkristelige Digte, der
i halv hedensk Indklædning søgte at smugle
kristelige Forestillinger ind imellem de dannede
Hedninger); Lighederne er saa gjennemgaaende, at der
ej kan være Tvivl om, at det nordiske Digt er
bleven til som en Efterligning af hine gamle
kristelige Digte. — For en den nordiske Oldtid
beundrende national Bevidsthed vil det ej kunne falde
tungt at tilegne sig den nye Lære; vi kan netop
gjennem den saa meget mere beundre vore Fædre,
der var istand til en saadan literær Bedrift, til
at skabe en saa rig og skjøn Digtning ud af alt
det fremmede Stof, til fra sine Vikingetog at
bringe hjem et saa rigt Bytte, og til at bearbejde
og omstøbe det saaledes i nordisk Aand, at vi
endnu den Dag idag kan nyde det og med
Stolthed pege derpaa.
Idet vi nu gaa over til at betragte B.s
Virksomhed paa et andet Felt, tage vi det, som
ligger nærmest op til det, hvorom her har været
Tale. Ingen kjender som Bugge vore
Folkeviser, og Ingen har arbejdet mere med dem end
han, og beriget disse Studier med skjønnere
Resultater. Allerede fra sine første Studieaar kastede
han sig med Iver over Studiet af de folkelige
Digte; allerede i 1854 trykte han i Langes
Tidsskrift en Afhandling: „Mythologiske Oplysninger
til Draumekvædi“. I flere Sommere rejste han,
tildels med offentligt Stipendium, omkring i flere
Dele af vort Land, især i Thelemarken, for at
indsamle og optegne Digtninger af Folkemunde,
og han gjorde en rig Høst. I 1858 udgav han
en Samling „Gamle norske Folkeviser“; i det
følgende Aar meddelte han i et Tidsskrift (Barfods
„Folke“) nogle flere; den største Del af Udbyttet
fra sine Reiser har han dog endnu ej publiceret.
I Svend Grundtvigs store Udgaver har han i
Anmærkningerne til Bind 2—4 meddelt en
Rigdom af kritiske og sammenlignende Bemærkninger,
der giver et Indblik i hans dybe og omfattende
Studier paa al Folkedigtnings Omraade, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
