- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
12

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
































a JACK LONDON
var tunge og livløse. Atter prøvede jeg at raabe; men der kom
ikke en Lyd.

Skibets Bagstavn skød forbi. Jeg saa lige en Mand, som stod
ved Rattet, og en anden, der ikke syntes at gøre andet end at
ryge en Cigar. Jeg saa Røgen fra hans Læber, idet han langsomt
drejede sig og lod sit Blik hvile paa Vandet, i den Retning, hvor
jeg laa. Det var et ligegyldigt, tilfældigt Blik lig de mange
tilfældige Ting, som Folk gør, naar de ikke skal foretage sig noget
bestemt, men kun handler, fordi de er levende og maa gøre noget.

Men Liv og Død var i det Blik. Jeg kunde se Skibet opsluges
af Taagen; jeg saa Rorgængeren pana Ryggen, og den anden
Mands Hoved saa jeg, idet han drejede sig, drejede sig langsomt,
medens hans Blik naaede Vandet og tilfældigt rettedes hen imod
mig. Hans Ansigt havde et fraværende Udtryk, som om han
stod i dybe Tanker, og jeg blev bange for, at han ikke skulde se
mig, selv om hans Øjne faldt paa mig. Men hans Øjne faldt
virkelig paa mig, og de saa lige ind i mine; thi han sprang til
Rattet, skubbede den anden Mand til Side og drejede voldsomt rundt,
samtidig med at han højlydt udstete nogle Ordrer. Skibet syntes
at holde sin Kurs og pludselig var det, som om det forsvandt for
mit Blik, ind i Taagen.

Jeg følte, at jeg atter gled bort fra Bevidstheden, skønt jeg
opbød al min Kraft for at staa imod. Lidt efter hørte jeg
Aareslag, der kom nærmere og nærmere, og høje Raab fra en Mand.
Da han kom nærmere, hørte jeg ham raabe: »Hvorfor i Helvede
gi’r du ikke Lyd fra dig?« Det var mig, han mente, tænkte jeg,
og derpaa følte jeg mig indhyllet af Tomhed og Mørke.

ANDET KAPITEL.

Jeg syntes, at jeg blev slynget i mægtig Rytme gennem det
umaadelig store Verdensrum. Funklende Lyslegemer skød forbi
mig. Jeg vidste, det var Stjerner og flimrende Kometer, som
omgav mig Vej mellem Solene. Da jeg nanede Svingets yderste

DN


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free