Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 17
vest, maatte Vinden være omtrent lige i Sønden. Taagen var
borte, og i Stedet for spillede Solstraalerne paa Vandets
Overflade. Jeg vendte mig mod Øst, hvor jeg vidste, Kalifornien
skulde ligge, men kunde ikke se andet end lave Taagemasser,
uden Tvivl den samme Taage, som havde fremkaldt
Sammenstødet med »Martinez« og var Skyld i min nærværende Stiling.
Mod Nord, ikke ret langt borte, stak nogle nøgne Klipper frem
af Havet; jeg kunde skimte et Fyrtaarn paa en af dem. Mod
Sydvest, næsten lige i vor Kurs, saa jeg det pyramideformede,
endnu dunkle Omrids af et Skibs Sejl.
Da jeg havde tilendebragt mine Iagttagelser over Hørisonten,
vendte jeg mig til mine nærmeste Omgivelser. Min første Tanke
var, at en Mand, der havde oplevet et Sammenstød og været
Døden ganske nær, nok kunde fortjene noget mere
Opmærksomhed end den, der blev mig til Del. Ud over det, at en
Matros ved Rattet stirrede hen mod Kahytten med et nysgerrigt
Blik, var der slet ingen, der lagde Mærke til mig.
Alle syntes optagne af, hvad der foregik midtskibs. Der
henne lan der en stor Mand paa Ryggen med et Lugedække
under sig. Han var fuldt paaklædt. Skønt han lan med
opknappet Skjorte fortil, kunde man ikke se noget til hans Bryst:
fhi det var dækket med en sort Haarmasse, som lignede en
Hunds laadne Pels. Hans Ansigt og Hals var skjult under et
sort Skæg, isprængt med hvidt; det vilde have været stridt og
busket, hvis ikke det var bleven vædet i den Grad, at det
dryppede af Vand. Hans Øjne var tillukkede, og han var
øjensynlig bevidstløs; men Munden stod vidaaben, Brystet bevægede
sig, som om han arbejdede voldsomt for at faa Vejret. En
Matros, der stod ved Siden, havde en Lærredspøs fastgjort Hl
et Stykke Reb og lod den nu og da falde ud i Oceanet, halede
den og hældte dens Indhold ned over ham.
Frem og tilbage paa Dækket gik en anden Mand og tyggede
rasende paa Enden af sin Cigar; det var ham, hvis tilfældige
Blik havde reddet mig fra at drukne. Hans Højde kunde vel
være fem Fod og ti Tommer; men det var slet ikke Højden,
det var hans Styrke, der gjorde Indtryk paa mig. Og dog, skønt
han var tætbygget, bredskuldret og havde en dyb Bringe, kunde
jeg ikke kalde ham ualmindelig svær. Sene- og knokkelstærk
var han, som magre, staalsatte Mænd kan være det; men hans
Juek London: UIf Larsen, 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
