Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 29
da kastede de stjaalne Blikke mod UIf Larsen, og jeg kunde
se, at de var bange for Manden.
Han traadte hen til Lugedækket, og alle Huer blev taget af.
Jeg lod mine Øjne løbe dem igennem — tyve Mand ialt, to og
tyve med Manden ved Rattet og.mig selv. Det kan ikke forundre
nogen, at jeg tog dem nøje i Øjesyn, da det nu var bleven min
Skæbne at dele Kaar med dem, hvem vidste for hvor mange
Uger eller Maaneder. Matroserne var hovedsagelig Englændere
eller Skandinaver med store, ret udtryksløse Ånsigter. Jægerne
derimod havde skarpe, haarde Træk, mærket af tøjlesløse
Lidenskaber. Underligt nok: jeg bemærkede straks, at Ulf Larsens
Træk aldeles ikke havde noget fordærvet Præg. Der var intet
lastefuldt over dem. De var ganske vist udprægede, men det var
en udpræget Beslutsomhed og Fasthed, de udtrykte. Hans
Ansigt var langt snarere et frimodigt, aabent Aasyn, hvad der
yderligere fremhævedes derved, at det var glat barberet. Jeg kunde
næppe tro — indtil den næste Begivenhed indtraf —, at det var
den Mands Ansigt, der havde baaret sig ad, som han bar sig
ad overfor Kahytsdrengen.
I det Øjeblik, da han aabnede Munden for at tale, kom der
stærke Vindstød, som pressede Skonnertens Læside helt ned.
Vinden skreg og hvincde gennem Rigningen. Nogle af Jægerne
saa ivrigt opefter. Rælingen, paa hvilken den døde Mand Jaa;
blev dyppet i Søen, og naar Skonnerien løftede og rettede sig,
skyllede Vandet hen over vore Ben. En Regnbyge trak op; hver
Draabe slog som Hagelkorn. Medens den gik hen over os,
begyndte Ulf Larsen at tale. Mændene svajede i Takt med
Dækkets op- og nedadgaaende Bevægelse,
»Jeg husker kun en Del af Ritualet,« sagde han, »nemlig
dette: »Og Legemet skal kastes i Havet« — Kast det ned!«
Han standsede. De Mænd, der holdt Lugedækket, syntes
lamslaaede og forvirrede, hvilket uden Tvivl kom af den
paafaldende korte Begravelsesceremoni. Han for løs mod dem i
Raseri:
»Løft den Ende der, for Pokker! Hvad i Helvede er der i
Vejen med jer!«
De løftede Enden af Lugedækket i en Fart. Som en Hund,
der kastes over Bord, gled den døde Mand ned i Havet. Kullene
drog ham ned. Han var bprte.
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
