- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
43

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULF LARSEN 43

til af, naar Deres Liv kolliderer med mit. De ønsker at gaa
tilbage til Land, hvor der er et gunsligt Sted for Udøvelsen af
Deres Rovlyst, Jeg har faaet det Indfald at beholde Dem om
Bord paa dette Skib, hvor jeg øver min Rovdrift. Og beholde
Dem vil jeg. Maaske jeg faar noget ud af Dem, manske slaar
jeg Dem ned. De kan være færdig i Dag, denne Uge eller næste
Manned. Jeg kunde dræbe Dem paa Stedet med et Slag af min
knyttede Næve, for De er en elendig Svækling. Men hvis vi er
udødelige, hvordan kan saa det forklares? At leve af Rov, som
De og jeg har gjort, synes ikke rigligt at være noget for
Udødelige. Atier spørger jeg: Hvad Mening er der i det hele?
Hvorfor har jeg beholdt Dem her?«

»Fordi De er den stærkeste,« fik jeg lige indskudt.

»Men hvorfor stærkere?« blev han ved. »Fordi jeg er et
større Stykke af Fermentet end De, ser De. Kan De ikke se
det?«

»Men Haabløsheden i det,« indvendte jeg.

»Jeg er fuldstændig enig med Dem,« svarede han. Hvorfor
saa røre sig i det hele taget, siden det at røre sig er at leve?
Uden Bevægelse og uden at være et Stykke af Gæren vilde der
ingen Haabløshed være, Men — og der er det — vi ønsker at
leve og røre os, skønt vi ingen Grund har til det, fordi det
nu tilfældig er Livets Natur: at leve og røre sig, at ønske at
leve og røre sig. Hvis ikke det var saaledes, vilde Livet være
dødt. Det er paa Grund af Livet i Dem, at De drømmer om
Deres Udødelighed. Det Liv, der er i Dem, er levende og ønsker
at leve for beslandigt. Bah! En Rovlilværelsens Evighed!«

Han gjorde brat omkring og begyndte at gaa forud. Ved
Kahytstrappen standsede han imidlertid og kaldte paa mig.

»Hør, hvor meget var det, Kokken løb med?« spurgte han.

»Hundrede og fem og firsindstyve Dollars, Kaplain,« svarede
jeg.

Han nikkede med Hovedet. Lidt efter, da jeg gik ned for
at dække Middagsbordet, hørte jeg ham skælde højt paa nogle
Mænd midtskibs.

å


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free