- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
45

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULF LARSEN 45

en Plet, og man kan undres over, at Mennesker tør betro sig
til Havet paa en Indretning, som er saa lille og skrøbelig.

Ulf Larsen har ogsaa Ord for at gøre en forvoven Brug af
sine Sejl. Jeg hørte Henderson og en anden af Jægerne,
Standish, en Kalifornier, tale om det. For to Aar siden lod han
Masterne hugge af under en Orkan i Beringshavet, hvorefter
de nuværende Master blev sat i. De er større og tungere end
de gamle. Han skal have bemærket, da de blev sat i, at han
vilde hellere tippe over, end han vilde miste Pindene.

Med Undtagelse af Johansen, der er temmelig vigtig af sin
Forfremmelse, synes det, som om hver Mand om Bord har sin
Undskyldning for at have taget Hyre paa »Ghost«. Halvdelen
af Folkene forude har sejlet paa Langfart, og deres
Undskyldning er, at de intet kendte til Skibet og dets Kaptain. Og om
Jægerne mumles der, at de, skønt udmærkede Skytter, var saa
berygtede for deres Kævlerier og skurkagtige Tilbøjeligheder, at
de ikke kunde faa Hyre paa noget anstændigt Fartøj.

Jeg har stiftet Bekendtskab med en anden af Mandskabet
— Louis hedder han, en Irlænder fra Ny Skoitland, en jovial,
gemytlig Fyr, der holder af at snakke, saa længe han kan faa
nogen til at høre paa sig. Om Eftermiddagen, medens Kokken
var nede og tage sin Middagssøvn, og jeg var i Færd med at
skrælle Kartofler, slog Louis et Slag ind i Kabyssen for at
»spinde en Ende«. Hans Undskyldning for at være om Bord
var den, at han var fuld, da han underskrev Kontrakten. Han
forsikrede mig atter og atter, at det skulde være det sidste i
Verden, han vilde drømme om at gøre i ædru Tilstand. Det
lader til, at han har været med paa Sælfangst hver Sæson i
den sidste halve Snes Aar, og han regnes for at være den bedste
eller næstbedste Baadstyrer i de to Flaader.

»Ja, Kammerat« — han rystede ildevarslende paa Hovedet
— »det er den værste Skonnert, du kunde ’a valgt, og du var
endda ikke fuld som jeg. Styrmanden var den første; men mærk
mine Ord: der gaar flere Mænd i Løbet, inden Turen er ovre.
Ikke mine Ord igen; men denne Ulf Larsen er en reg’lær Satan,
og »Ghost« har været et Helvedesskib, siden han har faaet det.
Ved jeg det ikke? Ved jeg det ikke? Husker jeg ham ikke i
Hakodate for to Aar siden, da han blev tosset og skød fire af
sine Mænd. Laa jeg ikke dengang paa »Emma«, ikke tre
Hun



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free