Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 JACK LONDON
Navn er Johnson, Kaptajn,« og staver det Bogstav for Bogstav?
I skulde ’a set den Gamles Ansigt! Jeg troede, han var faret
paa ham straks. Det gjorde han nu ikke; men han vil gøre
det engang, og han vil gøre Kaal paa ham. Ellers kender jeg
ikke Søfolk, nej, jeg gør ikke!«
Thomas Mugridge bliver utaalelig. Jeg maa sige »Hr.
Mugridge« til ham, saa snart jeg aabner Munden. En af
Grundene hertil er, at Ulf Larsen synes at have kastet sin Kærlighed
paa ham. Det er vistnok uden Sidestykke, at en Kaptajn
omgaas kammeratligt med Kokken; men det er det, Kaptajn
Larsen gør. Et Par Gange har han stukket Hovedet ind ad
Kabysdøren og sludret med Mugridge, og engang i Eftermiddags stod
de ved Hytten og passiarede et helt Kvarter. Da det var ovre,
og Mudridge var tilbage i Kabyssen, skinnede hans Ansigt, som
om det var indsmurt i Fedt, og han nymnede og sang ved sit
Arbejde, saa det var helt nerverystende.
»Jeg omgaas altid Officererne,« bemærkede han til mig i
en fortrolig Tone. »Jeg forstaar at faa dem til at sætte Pris
paa mig. Det var min sidste Kaptajn — ih, det hørte til
Dagens Orden, at jeg slog et Slag ned i Kahytten og fik en Passiar
og et Glas med ’am. Mugridge, siger han til mig, Mugridge,
siger ’an, De er kommen paa en fejl Hylde. Og hvordan det?
siger jeg. De burde ’a været en født Gentleman og ikke ”a
ganet der og arbejdet for Udkommet. Gud straffe mig, "”Ump,
om ikke det var det, a’n sa’, mens jeg sad i ’ans egen Kahyt,
nok saa hyggeligt, og røg ’ans Cigarer og drak ’ans Rom.«
Dette Pærevrøvl gjorde mig gal. Jeg har aldrig hørt en
Stemme, som jeg saadan hadede. Hans oljeagtige, indsmigrende
Talemaade og hans kolossale Indbildskhed plagede mine Nerver
i den Grad, at jeg kom til at ryste ved det. I Virkeligheden var
han den mest modbydelige og væmmelige Person, jeg nogen
Sinde har truffet. Hans Madlavning var et ubeskriveligt
Svineri, og da han tillavede alt, hvad der blev spist om Bord, saa
jeg mig nødt til at udsøge, hvad jeg spiste, med stor
Forsigtighed og vælge det mindst snavsede af hans Ruskomsnusk.
Jeg led en hel Del, fordi mine Hænder ikke var vant til
Arbejde. Neglene blev sorte, medens Huden blev ru af Snavs,
som selv en Skurebørste ikke kunde borttage. Vabler kom
bestandig frem og voldte siadig ny Smerte, og jeg fik et
Brand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
