Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 49
saar paa Underarmen, en Gang da jeg paa Grund af Skibets
Slingren tabte Balancen og styrtede over mod det varme
Komfur. Der var ingen Bedring med Knæet. Det var endnu
opsvulmet, og Knæskallen stod fremdeles paa Kant. Det hjalp jo
heller ikke, at jeg skulde stolpre om paa det fra Morgen til
Aften. Hvad jeg trængte til, var fremfor alt Hvile.
Hvile! Jeg havde aldrig før kendt Betydningen af det Ord.
Jeg havde hvilet hele mit Liv og vidste det ikke. Men nu! Om
jeg bare kunde have siddet stille en halv Time uden at bestille
noget, uden at tænke — det vilde have været det dejligste i
Verden. Men man lærer noget ved det. Jeg vil nu bedre være ’
i Stand til at forstaa de arbejdende Klasser. Jeg’havde aldrig
drømt om, at Arbejde kunde være noget saa frygteligt. Fra
halvseks Morgen til ti Aften er jeg alles Slave, uden saa meget
som et Øjeblik til min egen Raadighed, undtagen hvad jeg kan
stjæle mig til mod Slutningen af anden Hundevagt. Standser
jeg et Øjeblik for at se ud over det solbeskinnede Hav eller at
stirre efter en Sømand, som gaar op i Gaffeltopsejlet eller løber
ud ad Bovsprydet, saa er jeg sikker paa at høre den hadefulde
Stemme: »Ump, intet Driveri! Jeg skal nok holde Øje med dig.«
Det ser ud, som om Sindene er i Oprør paa
»Mellemdækket«, og der mumles om, at Smoke og Henderson har været i
Slagsmaal. Henderson synes at være den bedste iblandt
Jægerne, en sindig Fyr, som vanskelig kan blive vred; men vred
maa han have været; thi Smoke havde et blaat Øje og saa
rigtig fæl ud, da han kom ned i Kahytten til Aften,
En Begivenhed foregik lige før Aften, som rigtig viste disse
Menneskers Følesløshed og Brutalitet. Der er en ung Fyr iblandt
Mandskabet ved Navn Harrison, en Bondeknøs af et klodset
Udseende, som er paa sin første Sørejse, draget af Lyst til
Eventyr. Han var sendt op i Rigningen for at skifte det forreste
Gaffeltopsejl; men Skødet kom til at beknibe i den Blok, som
det løber igennem ved Enden af Gaffelen. Saa vidt jeg forstod,
var der to Maader paa at faa det klar: enten at fire Sejlet ned,
hvilket var forholdsvis let og uden Fare, eller at klatre ud ad
Faldet til Enden af selve Gaffelen, hvilket var et yderst voveligt
Foretagende.
Johansen raabte til Harrison, at han skulde gaa ud ad
Faldet. Det var tydeligt for alle, at Drengen var bange. Og det
Jack London: Ulf Larsen. k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
