Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den tidlige Morgenstund udsender Kabyssen en dejlig Duft af
stegt Flyvefisk, medens der serveres Delfinkød for og agter,
idet Johnson fanger de skinnende, smukke Dyr fra Enden af
Bovsprydet.
Johnson tilbragte sin meste Fritid der eller ogsaa paa
Krydsstængerne, hvorfra han kunde se, hvorledes »Ghost« kløvede
Vandet under Sejlenes Pres. Der er Lidenskab, Tilbedelse i hans
Øjne, og han gaar omkring i en Slags Henrykkelse og stirrer
paa de svulmende Sejl, det skummende Kølvand, Skibets Løften
og dets Fari henover de flydende Bjærge, som majestætisk
følger os paa vor Vej.
Dage og Nætter er »alle underfulde, fryder Sindet højt«,
og skønt jeg kun har lidt Tid tilovers fra mit triste Arbejde,
stjæler jeg mig nu og da til at stirre og stirre paa den
uendelige Herlighed, som jeg aldrig havde drømt om, at Verden
besad. Foroven den rene blaa Himmel, blaa som Havet selv, der
nedenunder skinner som azurblaat Atlask. Til alle Sider den
blege Horisont, kantet med uldagtige Skyer, som aldrig
forandrer sig, aldrig bevæger sig, men sidder som en Sølvbort om
den rene, turkisblaa Himmel.
Jeg glemmer ikke én Nat, da jeg skulde have sovet, men
laa paa Bakken og saa ned paa den spøgelseagtige
Skumkrusning, som »Ghost«s Bov skød til Side. Det lød som en Bæks
Klukken over mosbegroede Stene i en eller anden stille Dal,
og den daarende Nynnen betog mig aldeles, saa jeg glemte mig
selv og ikke længere var Kahytsdrengen Hump eller van
Weyden, den Mand, som havde drømt fem og tredive Aar bort iblandt
Bøger. Jeg blev kaldt tilbage til Virkeligheden ved at høre en
Stemme bagved mig, Ulf Larsens kendte Stemme, stærk som
Mandens uovervindelige Sikkerhed, men ogsaa blød i skøn
Harmoni med de Ord, der lød fra ham.
»O the blazing tropic night, when the wake’s a welt of light
That holds the hot sky tame,
And the steady forefoot snores through the planet-powdered floors
Where the scared whale flukes in flame.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
