- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
64

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i h ø
"

64 JACK LONDON



f sat en Handling, som man udfører alene for sig selv: en
egennyttig Handling.«
| Han nikkede. »Ja vel, nu husker jeg det. Jeg har læst om
det hos Spencer.«

»Spencer! Har De læst ham?«

»Ikke meget,« indrømmede han. »Jeg forstod en hel Del
af hans »Første Principper«; men hans »Biologi« tog Vinden af
mine Sejl, og hans »Psykologi« fik mig til at tumle om i »det
stille Bælte« i mange Dage. Jeg forstod, ærligt talt, ikke, hvor
han vilde hen. Jeg tilskrev det mental Ufuldkommenhed, men
er siden kommen til at tænke paa, at Grunden var Mangel paa
Forudsætning. Jeg havde ikke det tilbørlige Grundlag. Kun
Spencer og jeg ved, hvor stærkt jeg sled i det. Men jeg fik
noget ud af hans »Ethiske Data«. Det var der, jeg stødte paa
Ordet »Altruisme«, og jeg husker nu, hvorledes det anvendtes.«

Jeg undrede mig over, hvad den Mand vel kunde have faaet
ud af saadant et Værk. Jeg huskede Spencer godt nok til at
vide, at Altruismen for ham var et Ideal. Ulf Larsen havde

- øjensynlig sigtet den store Filosofs Lære, vraget og antaget i
Henhold til Behov og Ønske.

»Hvad andet er De saa stødt paa?« spurgte jeg .

Han rynkede Panden let, ligesom under en sjælelig
Anstrængelse for at finde passende Udtryk for Tanker, som han aldrig
før havde tænkt paa at udtale i Ord. Jeg følte en aandelig
Stolthed. Jeg befølte hans Sjælsstof, saaledes som han plejede at
beføle andres. Jeg undersøgte et hidtil uberørt Territorium. En
fremmed, en uhyggelig fremmed Egn udbredte sig for mine
Øjne.

»Med saa faa Ord som muligt,« begyndte han, »giver
Spencer det omtrent saaledes: For det første maa et Menneske handle
for selv at opnaa Fordel — at gøre dette er at være moralsk
og god. Dernæst maa man handle til Bedste for sine Børn. Og
for det tredje maa man gavne sin Slægt.«

»Og den højeste, smukkeste og eneste rette Handlemaade,«
indskød jeg, »er den, hvorved man samtidig gavner sig selv, sine
Børn og sin Slægt.«

»Det vil jeg ikke sige ja til,« svarede han. »Kan ikke se
Nødvendigheden i det, ikke heller den sunde Fornuft. Jeg
slettede Slægten og Børnene. Dem vilde jeg ikke ofre noget for.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free