- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
70

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









70 JACK LONDON

Øgenavne, sagde grimme Ting om hans Forfædre og truede
ad ham med den Kniv, han var ved at hvæsse til mig. Leach
lo og overdængede ham med flere af sine Telegraph Hill
Gemenheder. Men førend han eller jeg vidste, hvad der var sket,
var hans højre Arm flænget fra Albue til Haandled ved et rask
Snit af Kniven. Kokken for tilbage; hans Ansigt havde et
djævelsk Udtryk; og han holdt Kniven frem for sig i
Forsvarsstilling. Men Leach tog det ganske roligt, skønt Blodet
sprøjtede ud paa Dækket som en Straale fra et Springvand.

»Jeg skal ta’ dig, Kok,« sagde han, »og jeg skal gøre det,
saa du husker det. Du vil ikke have den Kniv hos dig, naar
vi gør op.«

Derpaa gik han langsomt henad Dækket. Mugridges Ansigt
var blygraat af Frygt over det, han havde gjort, og den Løn,
han før eller senere kunde vente sig for det. Men hans Adfærd
mod mig var værre end nogen Sinde. Bange som han var ved
Tanken om, hvad der ventede ham for det, han havde gjort,
kunde han se, at det havde haft sin Virkning paa mig, og han
blev mere hundsende og hoverende. Og der var ogsaa vaagnet
en til Afsind grænsende Lyst hos ham ved Synet af det Blod,
han havde udgydti. Han begyndte at se rødt alle Vegne. En
sørgelig psykologisk Proces var det; men jeg kunde læse hans
Tankers Bevægelse lige saa tydeligt, som jeg læser en trykt Bog.

Et Par Dage forløb, medens »Ghost« skummende fulgte
Passaten, og jeg turde sværge paa, at jeg saa en stigende
Galskab Jyse ud af Thomas Mugridges Øjne. Og jeg tilstaar, at
jeg blev bange, meget bange. Hvas, hvas, hvas — gik det hele
Dagen igennem. Blikket i hans Øjne var ligefrem morderisk,
naar han følte paa den skarpe Æg og saa efter mig. Jeg var
bange for at vende Ryggen til ham, og naar jeg forlod
Kabyssen, gik jeg baglæns ud, hvilket var til stor Moro for Matroserne
og Jægerne, der samledes i Grupper for at være Vidne til min
Bortgang. Spændingen var for stærk. Jeg syntes undertiden,
at min Forstand maatte tage Skade ved det. Hver Time, hvert
Minut var mit Liv paa Spil. Jeg var en Menneskesjæl i Nød,
og dog var der ikke en Sjæl, for eller agter, som viste
tilstrækkelig Medfølelse til at komme mig til Hjælp. Undertiden tænkte
jeg paa at paakalde Ulf Larsens Barmhjertighed; men Synet af
den spottende Djævel i hans Øjne, som lod haant om Livet,




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free