Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 JACK LONDON
skiddent Fængsel, den lever i, og De vil kun bevise ham en
Vennetjeneste ved at rive Døren op. Og hvem ved? Maaske
vil det være en skøn Aand, som svæver ud fra det hæslige
Aadsel. Skub ham frem! Jeg vil saa forfremme Dem til hans
Plads, og han faar fem og fyrretyve Dollars om Maaneden.«
Det var klart, at jeg ikke kunde vente nogen Hjælp eller
Medlidenhed hos Ulf Larsen. Hvad der var at gøre, det maatte
jeg gøre selv, og med Kujonens Mod fattede jeg den Plan at
bekæmpe Thomas Mugridge med hans egne Vaaben. Jeg laante
en Hvæssesten af Johansen. Baadstyreren Louis havde bedt
mig om noget kondenseret Mælk og lidt Sukker. Lazarettet, å
hvilket saadanne Lækkerier gemies, var under Kahytsgulvet.
Jeg ingttog da Lejligheden og stjal fem Daaser af Mælken, og
den Aften, da Louis havde Vagt paa Dækket, handlede jeg med
ham og fik en Dolk, der var lige saa tynd og saa lige saa farlig
ud som Kokkens Kniv. Den var rusten og sløv; men jeg drejede
Slibestenen, medens Louis sleb Æggen til. Jeg sov bedre den
Nat end ellers.
Næste Morgen efter Frokost begyndte ’Thomas Mugridge
igen at slibe. Jeg saa forsigligt efter ham; thi jeg laa paa mine
Knæ for at tage Aske ud af Komfuret. Da jeg havde været
ude for at kaste Asken bort, talte han til Harrison, hvis ærlige
Ansigt røbede den største Forundring.
»Ja,« hørie jeg Mugridge sige, »og hvad gjorde ’ans
Højvelbaarenhed andet end at give mig bare to Aar i Reading. Mer
Gud straffe mig, om jeg regnede det. Den anden Gast ’ade
fanet sin Omgang. Skulde ’a set ’am! Kniv som denne her.
Stak den i som blødt Smør, og ’an peb bedre end en topenny
Fløjte.« Han kastede et Blik efter mig for at se, om jeg hørte
det, og blev ved: »Jeg menite det ikke, Tommy,« snøftede ”an;
»det gjorde jeg, ved Gud, ikke!« Jeg skal ordne dig, skal jeg,
siger jeg, og satte efter ’am. Jeg stak ’am i Sidebenene, det var,
hvad jeg gjorde, og ’an peb hele Tiden. Engang fik ”an ’aanden
om Kniven og prøvede paa at holde den. ’ade Fingrene om
den; men jeg trak til, skar lige til Benet. Ja, det var et Synl«
En Besked fra Styrmanden afbrød denne blodige
Beskrivelse, og Harrison gik agter. Mugridge satte sig paa Dørtrinnet
til Kabyssen og fortsatte sin Hvæssen. Jeg lagde Skovlen bort,
satte mig roligt paa Kulkassen og saa efter ham. Han beærede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
