- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
75

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULF LARSEN 75

TIENDE KAPITEL.

Min Fortrolighed med Ulf Larsen tiltager, hvis da den
Forbindelse, der er mellem Herre og Tjener, eller endnu bedre:
mellem Konge og Hofnar, kan betegnes med Navnet Fortro
lighed. Jeg er kun et Legetøj for ham, og han tillægger mig
ikke mere Værdi, end et Barn tillægger et Stykke Legetøj. Min
Opgave er den at underholde, og saa længe jeg underholder,
gaar alt godt; men lad ham føle sig saaret, eller lad ham faa
et af sine mørke Anfald, og straks vil jeg være degraderet fra
Kahytsbordet til Kabyssen og maa samtidig prise mig lykkelig,
om jeg slipper fra det med Livet og med hele Lemmer.

Jeg faar efterhaanden et stærkt Indtryk af Mandens
Ensomhed. Der er ikke et Menneske om Bord, som ikke hader eller
frygter ham; ikke heller er der et Menneske, som han ikke
foragter.’ Det er, som om han fortæres af den forfærdelige Styrke,
der er i ham, og som aldrig synes at have faaet nogen værdig
Anvendelse. Han er, som Lucifer vilde være, hvis den stolte
Aand blev forvist til Selskab med sjælløse, kedsommelige Aander.

Denne Ensomhed er slem nok i sig selv; men, for at gøre
Sagen værre, tynges han af sin Races oprindelige Tungsind.
Ved at kende ham faar jeg en klarere Forstaaelse af de gamle
skandinaviske Myther. De lyshaarede, hvide Vildmænd, der
opførte hint frygtelige Paniheon, var af samme Væv som han. De
latterelskende Latineres Letfærdighed hører ikke til hans
Væsen. Naar han ler, er det ikke andet end Grumhed, der lyser ud
af ham. Men han ler sjældent; han er alt for ofte tung i
Sindet. Og det er et Tungsind, der naar lige saa dybt som Racens
Rødder. Det er et Racearvegods, det Tungsind, som har gjort
Slægten ædruelig, sædelig og fanatisk moralsk, og som, i denne
sidste Forbindelse, har kulmineret iblandt Englænderne i den
reformerede Kirke.

Det er er en Kendsgerning, at dette Grundtungsind
hovedsagelig har givet sig Udslag i Religion under de mørkeste
Former. Men det Vederlag, en saadan Religion yder, er nægtet UIf
Larsen. Hans brutale Materialisme vil ikke tillade det. Naar
han faar sine mørke Anfald, er der derfor intet andet tilbage


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free