Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 85
Jeg var interesseret i at vide, hvilket Vers han vilde synes
bedst om, og blev slet ikke overrasket, da han slog ned paa det,
der var fremganet af et Øjebliks Pirrelighed og ellers ganske i
Modsætning til Perserens veltilfredse Filosofi og naturlige
Livsbetragtning:
»Hvad, uden at spørge: hvorfra hastet hertil?
Og uden at spørge: hvorhen haste herfra?
Oh, mangt et Bæger af denne forbudne Vin
maa drukne hin Frækheds Erindring!«
»Stortl« raabte Ulf Larsen. »Stort! Det er Grundtonen i
det hele. Frækhed! Han kunde ikke have brugt et bedre Ord.«
Det var forgæves, at jeg kom med Indvendinger og
Benægtelser. Han formelig overvældede mig med Argumenter.
»Det er ikke Livets Natur at være anderledes. Livet vil altid
oprøres, naar det ved, at det skal høre op med at leve, Det kan
ikke lade være med det. Prædikeren fandt, at Livet og Livets
Værk var noget forfængeligt og fortærende, noget ondt; men
Døden, det at ophøre med at være forfængelig og fortrædelig,
noget endnu mere ondt. Kapitel efter Kapitel klager han over,
at det samme kommer over alle. Ligeledes Omar, ligeledes mig,
ligeledes Dem, ja selv Dem; thi De oprørtes imod at dø, da
Kokken hvæssede Kniven for Dem. De var bange for at dø. Det
Liv, som var i Dem, som De bestaar af, og som er større end De,
ønskede ikke at dø. De har talt om Udødelighedens Instinkt,
Jeg taler om Livets Instinkt, hvilket er at leve, og som overvinder
Udødelighedens Instinkt, naar Døden nærmer sig. Det overvandt
det hos Dem — De kan ikke nægte det —, fordi en førstyrret
»Cochney« Kok hvæssede en Kniv.
»Nu er De bange for ham. De er bange for mig. De kan
ikke nægte det. Hvis jeg greb Dem i Struben, saaledes« — hans
Haand var om min Strube, og jeg tabte Vejret —, »og begyndte
at presse Livet ud af Dem, saaledes og saaledes, saa vil Deres
Udødelighedsinstinkt flimre væk, og Deres Livsinstinkt, der
længes efter at leve, blusse op, og De vil kæmpe for at frelse Dem
selv. Hæ? Jeg ser Dødsfrygten i Deres Øjne. De slaar i Luften
med Armene. De opbyder al Deres ringe Styrke for at kæmpe
for Livet. Deres Haand griber om min Arm; den føles saa let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
