Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 87
TOLVTE KAPITEL.
Det sidste Døgn har været Vidne til en Brutalitetens
Karneval. Fra Kahyt til Lukaf har den bredt sig som en Smitte. Jeg
ved knapt, hvor jeg skal begynde. Ulf Larsen var det virkelige
Ophav til den. Forholdet mellem Besætningen, spændt og
fjendtligt som det var paa Grund af Tvistigheder og Nag, svingede
stadig frem og tilbage, og de onde Lidenskaber flammede op og
luede som en Præriebrand.
Thomas Mugridge er en Kryber, en Spion og Sladderhank.
Han har forsøgt paa at indynde sig og igen komme i Kaptainens
Kridthus ved at sladre om Mandskabet forude. Jeg ved, det var
ham, som forebragte Kaptainen noget af Johnsons
ubetænksomme Tale. Johnson har nok købt et Sæt Oljeklæder af Skibets
Beholdning, som var af temmelig daarlig Kvalitet, og han har
ikke været sen til at tale om det. Hvad en Matros saaledes køber,
bliver trukket fra hans senere Fortjeneste paa Sælhundejagten.
Thi ligesom Jægerne faar ogsaa Roerne og Baadstyrerne deres
Andel af Udbyttet i Stedet for Hyre, nemlig en vis Sum pr. Skind
for alle de Skind, deres Baad indfanger.
Men om Johnsons Knurren over Olieklæderne vidste jeg
intet, saa det, jeg blev Vidne til, kom som et Slag, en pludselig
Overraskelse. Jeg var lige bleven færdig med at feje i Kahytten
og havde haft en Diskussion med Ulf Larsen om Hamlet — hans
Yndlingsfigur hos Shakespeare, da Johansen kom ned ad
Kahytstrappen, fulgt af Johnson. Sidstnævnte tog Huen af paa
Sømandsvis og stod ærbødigt midt i Kahytten, idet han svingede
tungt og tvungent med Skonnertens Rullen og saa Kaptainen
ind i Ansigtet.
»Luk Dørene,« sagde Ulf Larsen til mig.
Medens jeg udførte Befalingen, lagde jeg Mærke til, at der
kom et ængsteligt Udtryk i Johnsons Øjne; men jeg drømte ikke
om Grunden. Jeg drømte ikke om, hvad der skulde komme,
førend det kom; men han vidste lige fra Begyndelsen, hvad der
vilde komme, og afventede det mandigt. Og i hans Handling
saa jeg en Gendrivelse af hele Ulf Larsens Materialisme.
Matrosen Johnson lod sig lede af Idé, Princip, Sandhed og
Oprig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
