Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 JACK LONDON
overvældende Raseri. Jeg vendte mig og saa ham staa lige op
imod Hyiten og til Bagbords for Kabyssen. Hans Ansigt
fortrak sig krampagtigt og var ligblegt; Øjnene skød Lyn, og den
ene knyttede Næve var strakt frem mod UIf Larsen.
»Gud fordømme Deres Sjæl til Helvede, Ulf Larsen!
Helvede er kun alt for godt til Dem, Kryster, Morder, Svin!« var
hans indledende Hilsen.
Jeg var som lynslaaet. Jeg ventede kun paa hans
øjeblikkelige Tilintetgørelse. Men det var ikke Ulf Larsens Indfald at
tilintetgøre ham. Han slentrede langsomt frem til Enden af
Ruffet, hvor han stillede sig med Albuen lænet mod Kahytten og saa
tankefuldt og nysgerrigi paa det oprørte, unge Menneske.
Og det unge Menneske overdængede Ulf Larsen med
Anklager, som han aldrig før var bleven anklaget. Matroserne
samlede sig i en frygtsom Klynge lige udenfor Lukafet og saa til og
lyttede. Jægerne styrtede hulter til bulter ud fra deres
»Mellemdæk«; men selv de var forskrækkede — ikke over den unge
Mands forfærdelige Ord, men over hans forfærdelige Dristighed,
Det var noget aldeles utænkeligt, at nogen levende Skabning
saaledes skulde vove at byde Ulf Larsen Brodden. Jeg for min Del
var rystet af Beundring for Leach, og jeg saa i ham den herlige
Uovervindelighed, som Udødeligheden ejer, naar den hæver sig
over Kødet og Frygt for Kødet, som hos de gamle Profeter, for
at fordømme Uretfærdigheden.
Og saadan en Fordømmelse! Han halede Ulif Larsens Sjæl
frem, saa den laa nøgen til Spot og Spe blandt Mennesker. Han
lod det skylle ned over den med Forbandelser fra Gud og den
højeste Himmel og sved den med en Anklagelsens Hede, der
lugtede af middelalderlig Ekskommunikation fra den katolske
Kirke, Han gennemgik den hele Forbandelsens Skala lige fra en
ophøjet og næsten guddommelig Vrede til de laveste og mest
usømmelige Skældsord.
Han rasede som en Afsindig. Hans Læber skummede af en
sæbeagtig Fraade, og underliden stoppede og gurglede det i
Halsen paa ham, saa at han til Tider ikke kunde tale. Og gennem
det altsammen stod Ulf Larsen, rolig og uvirksom, lænede sig
paa Albuen og saa ned, lige som fortabt i dyb Forundring. Denne
vilde Bevægelse i Gæren, dette voldsomme Oprør og den
Udfordring af Materie, som rørte sig, betog ham og interesserede ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
