- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
98

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









98 JACK LONDON

Lidelser og Sorger. Jeg ’ar gennemgaaet flere grusomme Lidel:
ser end ti andre, /ar jeg. Jeg ”ar ligget paa ”Orspital mit ’alve
forbandede Liv. Jeg ”ar ’aft Feber i Aspinwall, i ”Avana, i New
Orleans. Jeg var nær Døden af Skørbug og var raadden af den
seks Maaneder paa Barbadoes. Kopper paa ’Onolulu, to
brækkede Ben i Shanghaj, Lungebetændelse paa Alaska og tre
knækkede Ribben i ’Frisco. Og ’er er jeg nu. Se paa mig! Se paa
mig! Mine Ribben er slaaet løse fra Ryggen igen. Jeg kommer
til at spytte Blod. Hvordan kan det blive godt for mig, maa jeg
spørge? Hvem kan gøre det godt? Gud? Hvor Gud maa ’ave
”adet mig, da ’an underskrev min Hyrekontrakt for Rejsen
gennem Verden!«

Denne Tirade mod Skæbnen blev fortsat en Time eller
længere, og saa gik han til Arbejdet, humpende og stønnende og
med Øjnene lysende af Had mod alt det skabte. Hans Diagnose
var imidlertid riglig nok, for han blev grebet af lejlighedsvise
Anfald, under hvilke han spyttede Blod og led meget. Og, som
han sagde, det syntes, som Gud hadede ham for meget til at
lade ham dø; thi han kom sig til sidst og blev mere
ondskabsfuld end nogen Sinde.

Adskillige Dage længere varede det, inden Johnson kravlede
op paa Dækket og gik omkring, fortabt og modfalden. Han var
endnu en syg Mand, og mere end en Gang lagde jeg Mærke til,
hvor smertefuldt det var for ham at klavre op til et Topsejl, og
hvorledes han faldt sammen, naar han stod ved Rattet. Men
hvad værre var: det syntes, som han Mod var brudt. Han var
underdanig overfor Ulf Larsen og næsten krybende for
Johansen. Ånderledes var det med Leach. Han gik omkring paa
Dækket som en Tigerunge og sendte aabenyst sine hadefulde Blikke
mod Ulf Larsen og Johansen.

»Jeg skal nok gøre Kaal paa din platfodede Svensker!« hørte
jeg ham en Aften sige til Johansen paa Dækket.

Styrmanden bandede ham i Mørket, og i næste Øjeblik ramte
et eller andet Kastevaaben Kabyssen med et skarpt Kast. Der
lød mere Banden og en spottende Latter, og da alt var stille,
stjal jeg mig udenfor og fandt en svær Kniv, som stak over en
Tomme ind i Træet. Nogle faa Minutter efter kom Styrmanden
og famlede efter den; men jeg gav den hemmelig til Leach den
næste Dag. Han grinede, da jeg gav ham den, og dog var der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free