Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 101
uundgaaelige Følger. Disse Mænd skulde have Hustruer, Søstre
og Døtre; saa vilde de være mere modtagelige for Ømhed og
Medfølelse. Ikke én af dem er gift, Aar efter Aar har de været
uden Berøring med en god Kvinde, og ingen af dem har været
under den Indflydelse, eller Forløsning, som med uimodstaaelig
Virkning udstraaler fra et saadant Væsen. Der er ingen
Ligevægt i deres Liv. Deres mandlige Væsen, som i sig selv er
dyrisk, er bleven udviklet for stærkt. Den anden Side af deres
Væsen, den mere aandelige, er bleven forkrøblet — hentæret,
De er et Selskab af ugifte Mænd, der støder skarpt mod
hverandre og hver Dag bliver mere følesløse af Sammenstødene.
Det forekommer mig undertiden umuligt, at de nogen Sinde
kan have haft Mødre. Det kunde se ud, som de var en halvt
dyrisk, halvt menneskeligt Art, en Race for sig, i hvilken der ikke
er noget, som hedder Køn; som de kunde være udrugede ved
Solvarmen ligesom Skildpaddeæg, og som de skulde ødelægge
deres Liv i Brutalitet og Ondskab for endelig at dø lige saa
elendigt, som de har levet.
Interesseret ved denne ny Tankerække, talte jeg i Aftes med
Johansen — de første overflødige Ord, han har beæret mig med
siden Rejsens Begyndelse. Han forlod Sverrig, da han var atten
Aar; nu er han otte og tredive, og i hele denne Mellemtid har
han ikke været hjemme en eneste Gang. Han havde for et Par
Aar siden truffet et Bysbarn paa et Sømandshjem i Chili og
vidste fra ham, at haris Moder endnu var i Live.
»Hun maa være en temmelig gammel Kone nu,« sagde han,
saa ind i Nathuset og kastede derpaa et skarpt Blik mod
Harrison, der var en Streg ude af Kurs.
»Naar skrev De sidst til hende?«
Han udførte sin Hovedregning højt. »En og firs; nej —
lo og firs; nej — tre og firs? Ja, tre og firs. For ti Aar siden.
Fra en lille Havn paa Madagascar. Jeg var paa Koffardifart.«
»For ser De,« blev han ved, som om han tiltalte sin forsømte
Moder over den halve Klodes Bredde, »hvert Aar tænkte jeg
paa at rejse hjem. Hvorfor saa skrive? Det var kun et Aar.
Hvert Aar kom der noget i Vejen, saa jeg ikke kom hjem. Men
nu er jeg Styrmand, og naar jeg afmønstrer i ’Frisco, maaske
med fem Hundrede Dollars, saa tager jeg Hyre omkring Horn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
