Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t_
104 JACK LONDON
at han var gaaet over Skibssiden med et Saar i Hovedet.
Desuden savnedes Johansen.
Det var min første Nedstigning i Lukafet, og jeg glemmer
sent mit Indtryk af det, som jeg stod dér ved Foden af Trappen.
Det havde en trekantet Form, og langs de tre Sider var Køjerne,
Over- og Undekøjer, ialt tolv. Det var et lille Rum, og dog
skulde tolv Mænd spise og sove og aande dernede. Mit
Soveværelse hjemme var ikke stort, men dog større end tolv Lukafer
| som dette, ja, naar der tages Hensyn til Loftshøjden, som en
I hel Snes.
| Det lugtede sort og muggent, og ved det dunkle Lys af den
j svingende Hængelampe kunde jeg se, at hver Tomme Vægplads
var behængt med Søstøvler, Oljeklæder og Tøj, rent og snavset
] af forskellig Slags. Disse Genstande svang frem og tilbage med
Skibets Rullen og gav en stedsevarende gnidende og skrabende
Lyd. Et eller andet Sted var der en Støvle, der med
uregelmæssige Mellemrum bumpede stærkt mod Væggen. Og skønt det
var en rolig Nat, hørtes der et stadigt Kor af knagende Træværk
i og Paneler og af afgrundagtige Lyde fra neden.
i De Sovende lod sig ikke berøre heraf. Der var otte, og
Luf| ten var tyk af Varme og Stanken af deres Aande, og Øret fyldtes
| med Lyde fra deres Snorken og Sukken og Grynten.
Men sov de? Allesammen? Eller havde de sovet? Det var
øjensynligt Ulf Larsens Mission: at finde dem, der lod, som de
sov, og ikke sov alligevel, eller som ikke havde sovet for ganske !
kort Tid siden. Og han gav sig i Lag med det paa en Maade,
som mindede mig om en Historie, jeg havde læst i »Boccaccio«.
Han tog Lampen ned fra dens svingende Holder og rakte mig
den, Han begyndte ved de forreste Køjer paa Styrbordssiden.
I Overkøjen laa Oofty-Oofty, en udmærket Sømand fra Kanada.
Han laa paa Ryggen og sov og drog Vejret saa let som en Kvinde.
Den ene Arm var under Hovedet, den anden laa ovenpaa Tæppet.
Ulf Larsen fattede med Tommelen og Pegefingeren om hans
Haandled og talte Pulsslagene. Han vaagnede, lige saa let som
han sov, uden nogen som helst Bevægelse af Legemet. Kun
Øjnene bevægede sig. Dem spilede han op, store og sorte, og
stirrede paa os uden at blinke. Ulf Larsen satte Fingren paa
Læben som Tegn paa Tavshed, og Øjnene lukkede sig igen.
I Underkøjen laa Louis, fed og varm og svedig, og sov en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
