Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 107
Kræfter ud fra den Klynge, der kæmpede for at holde ham nede,
indtil han stod oprejsi. Og derpaa arbejdede han sig Trin for
Trin langsomt opad Trappen.
Det allersidste af det hele saa jeg. For Latimer, som endelig
var gaaet efter en Lygte, holdt denne saaledes, at dens Lys
skinnede ned ad Aabningen. Ulf Larsen var næsten ved det øverste,
skønt jeg ikke kunde se ham. Alt hvad der var at se, var en
Klynge Mennesker, der hang fast ved ham. Den sprællede som
en vældig Edderkop og svingede frem og tilbage ved Skibets
Bevægelser. Alligevel steg Massen opad, Trin for Trin, med lange
Mellemrum. Engang vaklede det, som om hele Klyngen skulde
falde tilbage; men Balancen blev oprettet, og gik fremdeles opad.
»Hvem er det?« raabte Latimer.
I Lampeskæret kunde jeg se hans bestyrtede Aasyn, idet han
tittede ned.
»Larsen!« hørte jeg en dæmpet Stemme ud fra Massen.
Latimer strakte den Haand frem, som han havde fri. Jeg
saa en Haand skyde og og gribe den. Latimer rykkede til, og
de næste Par Trin blev taget i en Fart. Saa strakies Ulf Larsens
anden Haand frem og greb Kanten af Aabningen. Massen blev
klar af Trappen, medens Mændene endnu klyngede sig til den
flygtende Fjende. De begyndte at falde af; nogle fejede han af
mod den skarpe Kant; andre sparkede han fra med Benene.
Leach var den sidsle til at slippe og faldt hovedkulds ned paa
sine sprællende Kammerater i Lukafet. Ulf Larsen og Lygten
forsvandt, og vi blev ladt tilbage i Mørket.
FEMTENDE KAPITEL
Der lød Forbandelser og Klynken fra Mændene ved Foden
af Lukaftrappen, idet de søgte at komme paa Benene.
»Er der ikke én, der kan tænde et Lys; min Tommelfinger
er af Led,« sagde en af Matroserne, Parsons, en mørk,
tungsindig Mand, som var Baadstyrer hos Standish, i den Baad, hvor
Harrison var Roer.
Man famlede efter Tændstikker. Snart flammede Lampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
