- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
108

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









108 JACK LONDON

op, dunkel og osende, og ved dens spøgelseagtige Lys gik
barbenede Mænd omkring og behandlede deres Saar. Oofty-Oofty
tog fat paa Parsons’ Tommielfinger, trak i den og satte den i
Led. Samtidig lagde jeg Mærke til, at Ooftys Knoer var flængede
tværs over lige til Benet. Han fremviste dem og forklarede med
et Grin, at han havde faaet dette Saar ved at slaa Ulf Larsen
paa Munden.

»Saa var det dig, din sorte Bandit!« lød det krigerisk fra en
af dem, Kelly, en Irsk-Amerikaner og Kystfarer, som gjorde sin
første Tur paa Langfart og var Roer i Kerfoots Baad.

Idet han gav dette Udraab, spyttede han en Mundfuld Blod
og Tænder ud og satte sit trættekære Ansigt lige op til
OoftyOofty. Denne sprang hen til sin Køje for at vende tilbage med
en lang Kniv, som han svingede i Luften.

»Åa, gaa og læg dig!« faldt Leach ind. Han var øjensynligt,
trods sin Ungdom og Uerfarenhed, den dirigerende i Lukafet.
»Gaa væk, du Kelly, og lad Oofty være! Hvordan Satan kunde
han vide, det var dig?«

Kelly mumlede lidt og gav sig saa, og Oofty viste sine hvide
Tænder i et taknemmeligt Smil. Han var en smuk, næsten
kvindelig Skabning, med bløde, kønne Træk, og der var noget
blidt og drømmende over ham, som syntes at modsige hans
velfortjenie Rygte for Strid og Slagsmaal.

»Hvordan slap han væk?« spurgte Johnson.

Han sad paa Kanten af sin Køje med et forsagt og haabløst
Blik. Han drog endnu Vejret tungt efter den Anstrængelse, han
havde haft. Hans Skjorte var revet fuldstændig af Kroppen, og
fra et Saar pan Kinden flød Blodet ned over hans nøgne Bryst,
dannede en rød Vej ned ad hans hvide Laar og dryppede paa
Gulvet.

»Fordi det er Djævelen selv, som jeg har sagt før,« svarede
Leach; derpaa sprang han op, rasende over Skuffelsen og med
Taarer i Øjnene.

»Og ikke én af jer kunde komme med en Kniv!« var hans
evige Klage.

Men Resten af Manskabet havde en levende Frygt for de
Følger, der vilde komme, og hørte ikke paa ham.

»Hvordan kan han vide, hvem der var hvem?« spurgte Kelly,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free