Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 111
Linjer i Ulf Larsens Skikkelse og ved det, som jeg kunde kalde
dens forfærdelige Skønhed. Jeg havde lagt Mærke til Mændene
i Lukafet. Skønt nogle af dem havde meget kraflige Muskler,
var der Fejl at bemærke hos dem allesammen, en utilstrækkelig
Udvikling her og for stærk Udvikling der, en Bøjning eller
Skævhed, som forstyrrede Symmetrien, for korte eller for lange Ben,
for meget eller for lidet fremstaaende Benbygning. Oofty-Oofty
var den eneste, hvis Linjer var helt igennem smukke; men det
var en feminin Skønhed.
Ulf Larsen var Mandstypen helt igennem og saa fuldkommen
som en Gudeskikkelse. Naar han bevægede sig eller hævede
Armene, sprang og rørte de store Muskler sig under den fine,
glatte Hud. Jeg har glemt at bemærke, at Bronzen endte med
Ansigt og Hals. Hans Legeme var, takket være hans
skandinaviske Byrd, lyst som den fagreste Kvindes. Jeg husker, at
han førte Haanden op for at føle til Saaret i Hovedet, og at jeg
saa Bicepmusklerne bevæge sig som noget levende under deres
hvide Hylster, Det var de Bicepmuskler, som engang nær havde
klemt Livet ud af mig, og som jeg havde set slaa saa mangt et
knusende Slag. Jeg kunde ikke faa mine Øjne fra ham. Jeg
stod ubevægelig med en Rulle Sygevat i Haanden og lod det
rulle op og falde paa Gulvet.
Han saa efter mig, og jeg blev klar over, at jeg stod og
stirrede paa ham.
»Gud har skabt Dem smukt,« sagde jeg.
»Har han?« svarede han.: »Jeg har tit tænkt det samme selv
og har undret mig over hvorfor.«
»Hensigten —,« begyndie jeg.
»Nytten,« afbrød han. »Dette Legeme er skabt til Brug.
Disse Muskler er skabt til at gribe, sønderrive og dræbe, hvad
der kommer mellem mig og Livet. Men har De tænkt paa
andre levende Væsner? De har ogsaa Muskler af en eller anden
Slags, som er skabt til at gribe, sønderrive og dræbe. Og naar
de kommer mellem mig og Livet, saa overgaar jeg dem i at
gribe, sønderrive og dræbe. Hensigten giver ingen Forklaring
paa dette. Det gør derimod Fordelen.«
»Det er ikke smukt,« indvendte jeg.
»Livet er ikke smukt, mener De,« smilede han. »Dog siger
De, jeg er smukt skabt. Ser De dette?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
