Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 113
»Jeg — jeg forstaar mig jo ikke paa Navigation,« gispede jeg.
»Behøves aldeles ikke.«
»Jeg ønsker virkelig ikke at kravle til Vejrs,« indvendte jeg.
»Jeg finder Livet usikkert nok i min nuværende underordnede
Stilling. Jeg har ingen Øvelse. Jeg vil ikke være Styrmand om
Bord paa dette Helvedesskib!«
Først smilede han, som om alt var afgjort. Ved mit sidste
Udraab blev hans Ansigt haardt, og det ubarmhjertige ; Udtryk
kom igen i hans Øjne. Han gik til sit Køjerum, idet han sagde:
»Og nu god Nat, Hr. Van Weydenl«
»God Nat, Hr. Larsen!« svarede jeg svagt.
SEKSTENDE KAPITEL.
Jeg kan ikke sige, at Stillingen som Styrmand medførte nogen
større Behagelighed end den, at jeg blev fri for at vadske
Tallerkener. Jeg var fuldstændig uvidende om en Styrmands
simpleste Pligter og vilde have været ilde faren, hvis ikke jeg havde
haft Matrosernes Velvilje. Jeg vidste intet om Enkelthederne
ved Tove og Rigning, om Sejlenes Stilling og Kantsætning osv.
Men Matroserne gjorde sig Ulejlighed for at hjælpe mig til
Rette — Louis viste sig især at være en god Lærer; og jeg havde
intet Besvær med dem, der var under mig.
Anderledes med Jægerne. Mer eller mindre kendte med
Sølivet, som de var, tog de mig nærmest som en Spøg, og selv
om det ogsaa for mig selv stod som en Spøg, at jeg, en slet og
ret Landkrabbe, skulde udfylde en Styrmands Plads, var det
at blive taget for Spøg af andre dog noget andet. Jeg gjorde
ingen Ophævelser; men Ulf Larsen krævede den mest ubetingede
Søetikette iagttaget overfor mig — langt mere, end Johansen
havde faaet. Og efter adskillige Skærmydsler, Trudsler og
megen Knurren fik han Jægerne til at »makke ret«. Jeg var Hr.
Van Weyden for og agter, og det var kun udenfor Tjenesten,
at Ulf Larsen selv tiltalte mig med »Hump«.
Jack London Ulf Larsen. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
