Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 127
stemt Sted, men over det hele. Jeg mistede Fodfæstet; jeg var
under Vand; og den Tanke løb igennem ’mit Hoved, at dette
var det forfærdelige, om hvilket jeg havde hørt: at blive skyllet
over Bord. Mit Legeme blev kaste hjælpeløst omkring, omkring
og omkring igen, og da jeg ikke kunde holde Vejret længere,
indaandede jeg det salte Vand i mine Lunger. Men gennem det
altsammen holdt jeg fast ved den ene Tanke: at faa Klyveren
over til Luvart. Jeg havde ingen Frygt for Døden. Jeg nærede
ingen Tvivl om, at jeg paa en eller anden Maade skulde klare
det. Og medens denne Tanke om at udføre Ulf Larsens Ordre
vedholdende foresvævede min blændede Bevidsthed, syntes jeg,
at jeg kunde se ham staa ved Rattet, midt i det vilde Skuespil,
og sætte sin Vilje op imod Stormens.
Jeg stødte voldsomt imod noget, som jeg antog for at være
Rælingen, og indaandede atter den liflige Luft. Jeg prøvede paa
at rejse mig, men slog Hovedet haardt imod og faldt tilbage paa
alle fire. Ved et Lykketræf var jeg bleven skyllet ind under den
forreste Del af Bakken. Idet jeg kravlede ud, krøb jeg over
Thomas Mugridge, som laa og stønnede. Der var ingen Tid til
Undersøgelser. Jeg maatte føre Kløveren over til Luvart!
Da jeg kom frem paa Dækket, syntes det, som Verdens
Undergang var nær. Til alle Sider rev det og knagede og
bragede i Træ, Staal og Lærred. »Ghost« blev vredet og revet
i Stumper og Stykker. Fokken og Topsejlet, som var gaaet fra
Vinden ved Manøvren, og som paa Grund af manglende
Mandskab ikke blev bragt ind i Tide, reves til Pjalter med
øredøvende Bulder, medens den svære Bom tærskede løs fra den
ene Side til den anden og splintredes. Luften var tyk af flydende
Vragstumper; løsrevet Tovværk og Stag hvæsede og bugtede sig
som Slanger, og ned styrtede Gaffelen og Fokken.
Bommen maa være falden ganske tæt ved mig, kun et Par
Tommer borte, hvorved jeg ansporedes til Handling. Maaske
Stillingen slet ikke var haabløs. Jeg mindedes Ulf Larsens
Paamindelser. Han havde ventet, at Helvede vilde bryde løs; her
var det jo. Og hvor var han? Jeg fik Øje paa ham, saa, at
han arbejdede med Sitorsejlet og halede det plat med sine
forfærdelige Muskler. Agterstævnen af Skonnerten løftedes højt,
og jeg saa Omridset af hans Legeme mod en hvid Sø, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
