- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
133

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULF LARSEN 133

at tale om de vilde Hop og Stød, som »Ghost« gjorde, vilde jeg
paa Forhaand have anset det for umuligt at sove. Men mine
Øjne maa have lukket sig i samme Øjeblik, som mit Hoved
berørte Puden, og af lutter Udmattelse sov jeg den hele Nat,
medens »Ghost« alene kæmpede mod Storm og Bølgerne.

ATTENDE KAPITEL

Den næste Dag, medens vi laa og ventede paa, at Stormen
skulde tage af, studerede Ulf Larsen og jeg Anatomi og Kirurgi
og satte Mugridges Ribben i Lave. Derefter krydsede Ulf
Larsen frem og tilbage over den Del af Havet, hvor vi var bleven
indhentet af Stormen, og noget længere til Vest, medens
Baadene blev reparerede, og der blev lavet nye Sejl. Vi saa
Sælskonnert efter Sælskonnert og prajede dem, og vi erfarede, at
de fleste af dem var ude at søge efter forliste Baade, og at de
fleste af dem havde Baade og Mandskab om Bord, som de havde
samlet op, og som ikke tilhørte dem. Thi Størstedelen af
Flaaden havde været Vest for os, og Baadene, der havde været spredt
over et stort Areal, havde i vild Rædsel søgt det første det bedste
Tilflugtssted.

To af vore Baade med alle Mand i Behold fandt vi paa
»Cisco«, og til Ulf Larsens store Glæde og min store Sorg
opsamlede han Smoke med Nilson og Leach fra »San Diego«, saa
at vi efter fem Dages forløb kun manglede fire Mand, nemlig
Henderson, Holyoak, Williams og Kelly. Og atter begyndte
Jagten mellem de store Sælfløkke.

Medens vi, under denne Jagt, drev stadig længere og længere
mod Nord, begyndte vi at møde de frygtede Havtaager. Dag
efter Dag blev Baadene firede ned, for at forsvinde for vore
Blikke, næsten før de naaede Vandet, medens vi, der var om
Bord, med regelmæssige Mellemrum blæste i Hornet og affyrede
Knaldsignaler hver femtende Minut. Bestandig blev Baade væk
og fundne igen, og det var meget almindeligt, at en Baad drev





=


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free