Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 135
at tage den og de andre fem op uden hans Kommando eller
Vejledning.
Nu og da blæste det haardt, for vi var kommet ind i et
stormfuldt Bælte, og midt i Juni Maaned kom der en Tyfon
over os, meget mindeværdig og betydningsfuld for mig paa
Grund af de Forandringer, den skulde bevirke i mit fremtidige
Liv. Vi var meget nær ved at kæntre midt i denne
Hvirvelstorm, og Ulf Larsen løb ud af den mod Syd, først med
dobbeltrebet Klyver og til sidst med alle Sejl strøgne. Aldrig havde
jeg kunnet forestille mig saa høj Søgang. De Søer, vi hidtil
havde mødt, var som Krusninger mod disse, der sikkert gik
højere end vor Mastetop. Saa mægtige var Bølgerne, at Ulf
Larsen ikke engang vovede at lægge bi, skønt vi blev drevet
langt mod Syd og udenfor Sælgrundene.
Vi maa have været omtrent saa langt sydpaa som
Dampskibsruten mellem Japan og Amerika, da Tyfonen sagtnede,
og her befandt vi os til Jægernes store Overraskelse midt i en
stor Sælflok, en Slags Bagtrop, erklærede de, og en højst
usædvanlig Ting. Straks hed det: »Baadene ud!« Bøsserne
knaldede, og den hele lange Dag gik det løs med at skyde ned
for Fode.
Hen imod Aften kom Leach hen tilmig. Jeg var lige
færdig med at tælle Skindene fra den sidste Baad, da han stillede
sig ved Siden af mig i Mørket og spurgte med sagte Stemme:
»Kan de sige mig, Hr. Van Weyden, hvor langt vi er fra
Kysten, og i hvad Retning Yokohama ligger herfra?«
Mit Hjerte hoppede af Glæde, for jeg vidste, hvad han havde
i Sinde, og jeg fortalte ham Retningen: Vest-Nord-vest, og fem
Hundrede Mil borte.
»Tak for Oplysningen!« var alt, havd han sagde, hvorpaa
han trak sig tilbage i Mørket.
Den næste Morgen savnedes Baad Nr. 3 tilligemed Johnson
og Leach. Bølgebryderne og Madkasserne fra de andre Baade
var ogsaa borte saavel som de to Mænds Kapklæder og
Køjesække. Ulf Larsen var rasende. Han hejsede Sejl og satte af
Sted i Vest-Nordvest. To Jægere holdt Udkig fra Masten, og
han selv gik frem og tilbage paa Dækket som en vred Løve.
Han vidste kun alt for godt, at min Sympati var paa
Flygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
