- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
141

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

S

ULF LARSEN 141

sen. »Men vi vil gøre dem til Sømænd, til Roere i alle Tilfælde.
Og hvordan staar det saa til med Damen?«

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte som et Knivstik i
Hjertet, da han nævnede hende. Jeg tog det for en vis dum Stolthed
fra min Side, men det vilde ikke fortage sig, og jeg gav kun
et Skuldertræk til Svar.

Ulf Larsen spidsede Munden til en munter Fløjten.

»Hvad hedder hun da?« spurgte han.

»Jeg ved det ikke,« svarede jeg. »Hun sover. Hun var
meget træt. Men jeg venter for Resten paa at høre, hvad De har
at fortælle. Hvad var det for et Skib?«

»Postdamper!« svarede han kort. »Paa Tur fra ’Frisco til
Yokohama. »City of Tokio« hed den. Gjort usødygtig i en
Tyfon. Gammel Kasse! Blev utæt som en Sigte. De havde drevet
om i fire Dage. — Og De ved ikke, hvem eller hvad hun er
— hvad behager? Frøken, Frue, Enke? Naa, naal«

Han rystede drillende paa Hovedet og saa mig ind i Ansigtet,

»Vil De —,« begyndte jeg. Jeg var lige ved at spørge, om
han vilde tage de Skibbrudne ind til Yokohama.

»Vil jeg hvad?« spurgte han.

»Hyad har De i Sinde at gøre med Leach og Johnson?«

Han rystede paa Hovedet. »Jeg ved ikke rigtig, Hump. Ser
De, med dette Tillæg her har jeg al den Besætning, jeg behøver.«

»Og de to har faaet al den Deserteren, som de har godt af,«
sagde jeg. »Hvorfor ikke prøve at give dem en anden
Behandling? Tag dem om Bord og omgaas dem venligt. Hvad de har
gjort, er de bleven drevet til.«

»Af mig?«

»Ja, af Dem,« svarede jeg roligt. »Og jeg vil lade Dem
vide, Ulf Larsen, at jeg maaske en Dag kan glemme, at jeg
har mit eget Liv kært og forsøge at dræbe Dem, hvis De gaar
alt for vidt i Deres Mishandlinger af de to Stakler.«

»Bravol« raabte han. »Det er virkelig en Triumf for mig,
Hump! Da kan det nok være, at De har lært at staa paa egne
Ben. De har været saa uheldig, at Deres Liv hidtil har formet
sig som en magelig Tilværelse; men De udvikler Dem, og det
kan jeg lide Dem for.«

Hans Stemme og Udtryk forandrede sig, og han saa nu meget


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free