Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 JACK LONDON
alvorlig ud. »Tror De paa Løfter?« spurgte han. »Er et Løfte
noget helligt for Dem?«
»Naturligvis,« svarede jeg.
»Saa er det en Aftalel« sagde han, fuldendt Skuespiller som
han var. »Hvis jeg lover ikke at lægge Haand paa Leach og
Johnson, vil De saa til Gengæld love mig ikke at gøre Forsøg
paa at dræbe mig?«
»Ikke at jeg er bange for Dem, ikke at jeg er bange for
Dem!« skyndte han sig at tilføje.
Jeg kunde næppe tro mine egne Øren. Hvad gik der dog af
Manden?
»Er det saa en Aftale?« spurgte han utaalmodigt.
»Det er en Aftale,« svarede jeg.
Han rakte sin Haand frem imod mig. Men idet jeg tog imod
den og trykkede den hjerteligt, var det, som jeg et Øjeblik saa
den spottende Djævel lyse ham ud af Øjnene.
Vi gik over Ruffet til Læsiden. Baaden var nu nær ved
Skibet og i en elendig Forfatning. Johnson styrede, og Leach
øste. Ulf Larsen gjorde Tegn til Louis, at han skulde styre lidt
til Siden, og vi strøg forbi, ikke tyve Fod til Vindsiden. »Ghost«
narrede dem. Sprydsejlet flagrede slapt, og Baaden rettede sig
paa lige Køl, hvad der gjorde, at de to Mænd hurtigt skiftede
Stilling. Baaden duvede, og idet vi løftedes op paa Toppen af
en høj Bølge, gik den dybt ned i Bølgedalen.
I dette Øjeblik saa Leach og Johnson op imod deres
Kammerater, som stod midtskibs langs Rælingen. De hilste ikke paa
hinanden. De var som døde Mænd i deres Kammeraters Øjne,
og imellem dem var det Svælg, der skiller de Levende fra de
Døde.
I næste Øjeblik var de lige udfor Ruffet, hvor Ulf Larsen
og jeg stod. Vi var nede i Dalen, og de hævede sig op paa
Bølgen. Johnson saa paa mig, og jeg kunde se, at der var et
usigeligt forpint Udtryk i hans Ansigt. Jeg viftede til ham, og
han besvarede min Hilsen, men med en Viften, som var
haabløs og fortvivlet. Det var, som han sagde Farvel. Jeg kunde
ikke fange Leaches Øjne, for han sad og saa paa Ulf Larsen
med det gamle, hadefulde Blik.
Saa var de sejlet agterud. Sprydsejlet fyldtes pludselig og
fik det aabne Fartøj til at krænge, saa at det saa ud, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
