Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a
ULF LARSEN 145
»Vi maa helst tage de Topsejl ind, Hr. Van Weyden,« sagde
Ulf Larsen, da jeg naaede Ruffet.
Jeg følte en vis Lettelse, i det mindste for de to Mænds
Vedkommende. Det var klart, at han ikke ønskede at løbe bort fra
dem. Denne Tanke indgav mig fornyet Haab, og jeg skyndte
mig at give Ordren. Men jeg havde næppe lukket Munden op
for at udstede de nødvendige Ordrer, førend Mændene ivrigt
sprang til Faldene eller op i Rigningen. Ulf Larsen saa deres
Iver og smilede barskt.
Da Baaden igen var sejlet adskillige Mil agter, lagde vi
paany bi og ventede. Alle Øjne fulgte dens Bevægelser, selv Ulf
Larsens; men han var den eneste rolige Mand om Bord. Louis
stod og stirrede ufravendt paa den med et Ansigt, der røbede
den Bekymring, han ikke formaaede at skjule.
Baaden kom nærmere og nærmere og kastedes, som en
levende Ting, frem gennem den sydende, grønne Masse. Snart
blev den løftet op paa Toppen af de vældige Søer eller forsvandt
mellem dem for atter at komme til Syne og skyde til Vejrs.
Det syntes næsten en Umulighed, at den kunde klare sig, og dog
gjorde den det utrolige ved hvert svimlende Kast. Det trak op
til Regn, og Baaden dukkede frem af den mørke Regntykning,
næsten lige ved os.
»Haardt Styrbord derl« raabte Ulf Larsen og sprang selv
til Rattet for at kaste det omkring.
Igen sprang »Ghost af Sted, og i to Timer forfulgte
Johnson og Leach os. Vi lagde bi og løb bort, lagde bi og løb bort,
og bestandig laa det kæmpende, lille Fartøj og huggede der
agterude. Det var en Kvartmil borte, da en tyk Regnsky skjulte
det for vore Blikke. Det kom aldrig mere til Syne. Vinden
blæste, og Luften blev snart klar igen, men intet Sejl var at se
paa den ujævne Overflade. Jeg syntes, at jeg et Øjeblik saa
Kølen af en Baad. For Johnson og Leach var Tilværelsens
Kamp og Møje nu et tilbagelagt Stadium.
Mændene blev stanende midtskibs. De stod i Grupper, men
der var ingen, der sagde et Ord. Hver især var som lamslaaet
— stod hensunken i dybe Betragtninger og var dog ikke rigtig
i Stand til at gøre sig klart, hvad der var sket. Ulf Larsen gav
dem imidlertid ikke megen Tid til Eftertanke. Han styrede
straks »Ghost« i Kurs — en Kurs, der førte mod Sælflokkene,
Jack London: Ulf Larsen. 10
EE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
