- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
146

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



146 JACK LONDON

ikke mod Yokohamas Havn. Men Mændene var ikke længere
ivrige, medens de halede og firede, og jeg hørte Forbandelser
og onde Ord iblandt dem. Anderledes var det med Jægerne.
Smoke fortalte en Historie, og under rungende Latter gik de
ned paa »Mellemdækket«.

Idet jeg gik langs Læsiden agterud, blev jeg tiltalt af den
reddede Maskinist. Hans Ansigt var blegt, og hans Læber
skælvede.

»Du Forbarmede, hvad er det dog for et Fartøj?« raabte han.

»De har selv Øjne i Hovedet og kan se Dem for,« svarede
jeg næsten brutalt, for mit eget Hjerte var sammensnøret af
Smerte og Angst.

»Deres Løfte?« sagde jeg til Ulf Larsen.

»Jeg tænkte slet ikke paa at tage dem om Bord, da jeg
aflagde det Løfte,« svarede han. »Og De vil i hvert Fald
indrømme, at jeg ikke har lagt Haand paa dem.«

»Tværtimod, tværtimod!« sagde han et Øjeblik efter og lo
højt.

Jeg svarede ikke. Jeg var ude af Stand til at tale. Jeg
vidste, at jeg maatte have Tid til at tænke. Denne Kvinde, der
laa dernede og sov i Passagerkamret, var et Ansvar, som jeg
maatte oveveje, og den eneste virkelige Tanke, som for igennem
mit Hoved, var den, at jeg endelig ikke maatte handle overilet,
hvis jeg i det hele taget skulde blive til Hjælp for hende.

TYVENDE KAPITEL

Resten af Dagen svandt, uden at der skete noget særligt.
Fjerde Maskinmesteren og de tre Oljesydere blev efter en
hidsig Ordstrid med Ulf Larsen forsynede med Sømandstøj og fik
anvist Plads under Jægerne i de forskellige Baade. Derefter
sendte Ulf Larsen dem af Sted til Lukafet. De gik under
Protest, men vovede ikke at udtale sig højlydt. De var
rædselsslagne over det, de allerede havde set, og den Skildring, de: fik




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free