Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 JACK LONDON
»Nej, jeg forsikrer Dem, jeg samler ikke paa Stof,« svarede
jeg. »Jeg har hverken Anlæg eller Tilbøjelighed for den Slags
Litteratur.«
»Sig mig, hvorfor har De altid begravet Dem ovre i
Kalifornien?« spurgte hun lidt efter. »Det er virkelig ikke pænt af
Dem. Vi i Østen har set saa lidt til Dem, alt for lidt — til den
anden Dean of American Letters.«
Jeg bukkede og sagde, at jeg ikke fortjente Komplimenten.,
»Jeg har engang været lige ved at træffe Dem i Philadelphia;
De skulde holde Foredrag. Men mit Tog var fire Timer
forsinket.«
Og saa glemte vi helt, at vi lod Ulf Larsen sidde tavs og
forladt under vor lange Samiale. Jægerne forlod Bordet og gik
op paa Dækket, men vi blev ved at tale sammen. UIf Larsen
alene blev tilbage. Pludselig kom jeg til at se paa ham, som
han sad tilbagelænet i sin Stol og spændt lyttede til vor Tale om
en Verden, som han ikke kendte.
Jeg brød af midt i en Sætning. Tanken om Nutiden med
alle dens Farer og Ængstelser slog ned i mig og lammede mine
Aandsevner. Frk. Brewster forstod mig, og en ubestemt,
navnløs Rædsel stod at læse i hendes Øjne, medens hun betragtede
Ulf Larsen.
Han rejste sig op og lo, en genert, forlegen Latter med en
underlig metalagtig Klang.
»Åa, bryd Dem bare ikke om mig!« sagde han og gjorde en
Bevægelse med Haanden, som om han vilde tilkendegive sin
egen Uværdighed. »Jeg tæller ikke. Gaa videre, gaa bare videre!«
Men Talens Porte var lukkede. Ogsaa vi rejste os fra Bordet
og lo ubehjælpsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
