Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 155
EN OG TYVENDE KAPITEL.
Den Sorg, som Ulf Larsen følte ved at være bleven ignoreret
af Maud Brewster og mig i Samtalen ved Bordet, maatte give
sig Luft paa en eller anden Maade, og det faldt i Thomas
Mugridges Lod at blive Ofret. Han havde ingen Forbedringer
indført, hverken med Hensyn til sit Arbejde eller sin Person, skønt
han paastod, at han havde skiftet Skjorte i det mindste en Gang.
Selv dette Klædningsstykke bekræftede ikke hans Paastand, og
ikke heller var de store Fedtaflejringer paa Komfur, Gryde og
Pande gode Vidnesbyrd om hans Renlighed.
»Jeg har advaret dig, Kok,« sagde Ulf Larsen, »og nu skal
du have din Medicin.«
Mugridges Ansigt blev ligblegt under det sodede Lag, der
dækkede det, og da Ulf Larsen kaldte paa et Par Mand og
forlangie et Stykke Reb, flygtede den fortvivlede »Cockney« i vild
Fart henad Dækket, med det grinende Mandskab efter sig. Ingen
Spas kunde have været til større Fornøjelse for dem end at give
ham en Tur over Rælingen; thi de Fødevarer, han havde sendt
til Lukafet, havde tit været i den gyseligste Forfatning. Ogsaa
de ydre Forhold begunstigede Foretagendet. »Ghost« gjorde
en Fart af kun tre Mil i Timen, og Søen var rolig. Men
Mugridge holdt ikke af at blive dyppet. Muligvis havde han set
Folk faa en saadan Omgang før. Desuden var det væmmelig
koldt, og han var en alt andet end haardfør Natur.
Som sædvanlig kom Jægerne op, naar der var Udsigt til
Morskab. Mugridge syntes at have en dødelig Skræk for Vandet,
og han udviste en Bevægelighed og Raskhed, som ingen skulde
have tiltroet ham. Da han blev trængt ind mellem Kabyssen
og Ruffet, sprang han som en Kat op paa Kabyssen og nanede
Dækket ved Hjælp af Mellemdækskappen. Han styrtede nu af
Sted forud, med Harrison i Hælene paa sig. Men pludselig
sprang Mugridge op og greb fat i Klyverbommens Toplente.
Det hele var et Øjebliks Sag. Han hang i Armene og beskrev
med strakte Ben en Cirkel gennem Luften. Harrison, der var i
fuld Fart, blev ramt lige i Mellemgulvet, og han gav et
uvilkaarligt Brøl og styrtede baglæns om paa Dækket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
