Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L—F__—_l
162 JACK LONDON
det urolige Blik, jeg sendte i Retning af Genstanden for vor
Samtale, og desuden — det smigrer jeg mig i alt Fald med —
havde den Alvor, hvormed jeg talte, gjort et vist Indtryk paa
hende.
»Lad en Gang for alle Deres moralske Mod farel« sagde jeg
hurtigt. »Væk ikke denne Mands Modvilje. Vær venlig overfor
ham, tal med ham, diskuter Litteratur og Kunst med ham —
det er Ting, han holder af. De vil i ham finde en interesseret
og intelligent Tilhører. Og prøv for Deres egen Skyld at undgaa
at blive Vidne til den Brutalitet, der foregaar her. Derved vil
det være Jettere for Dem ait spille Deres Rolle.«
»Jeg skal altsaa lyve!« sagde hun fast, med en oprørsk Klang
i Stemmen. »Lyve i Ord og Handling!«
Ulf Larsen havde forladt Latimer og kom hen imod os.
»Åa, forstaa mig nu rigtigt!« sagde jeg skyndsomst og med
Fortvivlelsens Mod. »Al Deres Menneskekundskab er her
fuldkommen uden Værdi. De maa begynde forfra. Jeg ved det, jeg
kan se det: De har, blandt andet, været vant til at beherske
Mennesker med Deres Øjne og, saa at sige, ladet Deres moralske
Mod tale gennem dem. De har allerede ledet mig med Deres
Øjne, befalet over mig med dem, Men prøv ikke paa det med
Ulf Larsen! De vilde lige saa let kunne beherske en Løve, som
De kan beherske ham. Han vilde — jeg har altid været stolt
af, at det var mig, der opdagede ham,« sagde jeg og drejede
Samtalen ind paa et andet Spor, idet Ulf Larsen traadte op paa
; Ruffet og kom hen til os. »Redaktørerne var bange for ham,
og Udgiverne vilde ikke have noget med ham at gøre. Men
jeg vidste det, og hans Geni og min Dømmekraft blev
retfærdig| gjort, da han havde sin glimrende Succes med »Forge«.«
i »Og det var endda et Avisdigt,« sagde hun lige saa behændigt.
»Det saa tilfældigvis Lyset i en Avis,« svarede jeg, »men ikke
fordi det ikke havde været forelagt Redaktører af Tidsskrifter.«
»Det er Harris, vi taler om,« sagde jeg henvendt til UIf
å Larsen.
å »Javistl« sagde han. »Jeg kan godt huske »Forge«. En
Sam; ling smukke Følelser og en almægtig Tro paa menneskelige
Illusioner, Men hør, Hr. Van Weyden, De maa vist hellere gaa ned
og se til Kokken. Han klager sig og kan ikke finde Hvile.«
Saaledes blev jeg ligefrem vist bort fra Ruffet, bare for at
——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
