Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
=
ULF LARSEN 169
kommet til Blodudgydelse, hvis ikke Maud Brewster havde været
til Stede. Det var da for den Sags Skyld ogsaa hendes
Nærværelse, der havde sat Smoke i Stand til at handle, som han gjorde.
Han var et alt for forsigtigt Menneske til at vække Ulf Larsens
Vrede paa et Tidspunkt, hvor denne Vrede kunde omsættes i
Udtryk, der var stærkere end Ord. Forøvrigt var jeg bange for,
at det alligevel vilde komme til Kamp, men i samme Øjeblik
lød der et Raab fra Rorgængeren, der saa at sige reddede
Situationen.
»Røg ho!l« lød det ned gennem Aabningen.
»I hvad Retning?« raabte Ulf Larsen tilbage.
»Ret agter, Kaptain.«
»Det er maaske en Russer,« bemærkede Latimer.
Der kom et forskrækket Udtryk i alle de andre Jægeres
Ansigter. En Russer kunde kun betyde én Ting: en Krydser.
Jægerne, der aldrig havde mere end en omtrentlig Forestilling om
Skibets Beliggenhed, vidste ikke desto mindre, at vi var nærved
det forbudte Søterritoriums Grænser, medens Ulf Larsens Ry
som Vildttyv var kendt af alle. Alles Øjne rettedes mod ham.
»Vi er fuldstændig sikre,« forsikrede han leende. »Ingen
Saliminer denne Gang, Smoke! Men jeg skal sige jer noget:
Jeg tør vædde fem mod én paa, at det er »Macedonia«.«
Ingen slog til, og han vedblev: »Og i saa Tilfæle vil jeg
holde ti mod én paa, at det trækker op til Ubehageligheder.«
»Nej Takl« sagde Latimer. »Jeg har ikke noget imod at
tabe Penge, men jeg holder af at have i det mindste en Chance
for at vinde. Det er aldrig gaaet af uden Ubehageligheder, naar
De og Deres velsignede Broder har truffet hinanden, saa det
vil jeg selv holde tyve mod én paa.«
Hans Ord fremkaldte almindelig Munterhed, i hvilken UIf
Larsen selv deliog, og Middagen forløb roligt, takket være mig;
for han behandlede mig nederdrægtigt Resten af Tiden,
haanede og overfusede mig, til jeg dirrede af undertrykt Raseri.
Dog vidste jeg, at jeg maatte styre mig for Maud Brewsters
Skyld, og jeg fik min Belønning, da hendes Øjne et Øjeblik
mødte mine, for de sagde tydeligere end Ord: »Hold Modet
oppe!l«
Vi forlod Bordet og gik op paa Dækket, for en Damper var
en velkommen Afbrydelse i det ensformige Liv paa Søen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
