- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
173

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A
ULF LARSEN 173

»Det siger De saa roligt — « begyndte hun.

»Jamen, jeg er ikke rolig — jeg kunde dræbe den Mand, som
har plyndret mig!« afbrød han. »Jo, jo, jeg ved det! Og det
er min Broder — igen den sædvanlige Sentimentalitet! Bah!«

Hans Ansigt forandrede sig pludseligt. Hans Stemme blev
mindre barsk, og der var en ærlig, oprigtig Klang i den, idet
han udbrød:

»I maa være lykkelige, I Sentimentalister, lykkelige i Ordets
sande Betydning, fordi I gaar og drømmer om det gode og
finder det, og fordi I finder noget godt, selv føler jer gode. Sig
mig nu, I to, finder I mig god?«

»De er god at se paa — paa en Maade,« sagde jeg.

»De har alle Betingelser for at gøre det gode,« lød Maud
Brewsters Svar.

»Der har vi det!« raabte han, halvt fornærmet. »Deres Ord
lyder som tom Snak i mine Øren. Der er intet klart og skarpt
og bestemt ved den Tanke, De har udtrykt. De kan ikke samle
det op i Deres to Hænder og se paa det. I Virkeligheden er det
slet ingen Tanke. Det er en Følelse, en Stemning, et noget, der
er bygget paa en Illusion, og aldeles intet Tankeprodukt.«

Medens han talte, blev hans Stemme igen blødere og hans
Tonefald mere fortroligt. »Kan De tænke Dem, at jeg somme
Tider griber mig i at ønske, at ogsaa jeg var blind for Livets
Kendsgerninger og kun kendte dets Indbildninger og Illusioner.
De er naturligvis forkerte, absolut forkerte og fornuftstridige;
men hver Gang jeg staar Ansigt til Ansigt med dem, siger min
Fornuft mig, at det at drømme og leve i Illusioner giver den
største Glæde. Og naar alt kommer til alt, er Glæden Livets Løn.
Uden Glæde er det at leve en værdiløs Handling. At arbejde i
Livets Tjeneste, og ingen Løn faa, er værre end at være død.
Den, som glæder sig mest, lever mest, og eders Drømme og
Uvirkelighed volder jer mindre Uro og er mere tilfredsstillende,
end mine Kendsgerninger er for mig.«

Han rystede langsomt paa Hovedet, som om han grundede
over noget.

»Jeg tvivler ofte, tvivler ofte om, hvorvidt Fornuften nu
virkelig er saa meget værd. Drømme maa være mere virkelige og
tilfredsstillende. Følelseslivets Glæder fylder mere og varer
læn













<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free