Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 JACK LONDON
gere end Forstandens; desuden maa man betale for den
intellektuelle Glæde, paa den Maade, at der kommer »Tømmermænd«
bagefter. Følelseslivets Glæder trækker ikke andet med sig end
slappede Sanser, der hurtigt retter sig igen. Jeg misunder jer,
jeg misunder jer!«
Han standsede brat og smilede, et underlig uudgrundeligt
Smil, idet han sluttede:
»Det er min Hjerne, der misunder jer, læg vel Mærke til det,
og ikke mit Hjerte. Min Fornuft dikterer det. Misundelsen er
et Forstandsprodukt. Jeg ligner en ædru Mand i Selskab med
fulde Folk, som af bare Træthed ønsker, at han ogsaa selv var
beruset.«
i »Eller en vis Mand, der ser paa Daarerne og ønsker, at han
ogsaa var en Daare,« lo jeg.
! »Ja, netop!« sagde han. »I er et Par gode Daarer, som ikke
har faaet noget ud af det hele. I har ingen Kendsgerninger i
, Tegnebogen.«
»Og dog giver vi lige saa meget ud som De,« var Maud
Brewsters Bidrag til Samtalen.
»Mere, fordi det ingen Ting koster jer.«
»Og fordi vi trækker paa Evigheden,« svarede hun.
»>Om I gør det eller tror, I gør det, saa kommer det ud paa
det samme. I bruger, hvad I ikke har, og som Vederlag faar
I mere ud af at bruge det, I ikke har, end jeg faar ved at bruge
det, jeg har, og som det har kostet mig megen Møje og
Ani strengelse at erhverve.«
»Hvorfor saa ikke forandre Deres Mønifod?« spurgte hun
drillende.
Han saa hurtigt, halvt forventningsfuldt op paa hende, og
derefter sagde han med virkelig Beklagelse i Stemmen: »Det er
for sent! Jeg vilde maaske gerne, men jeg kan ikke. Min
Tegnebog er spækket med Mønt efter den gamle Mønitfod, og det kan
jeg ikke komme udenom. Jeg kan aldrig faa mig selv til at
betragie noget andet som gyldigt.«
Han tav, og hans Blik vandrede ud over det rolige Hav.
; Det gamle Tungsind sænkede sig igen over ham, det Tungsind,
der havde ligget i hans Race fra de ældste Tider. Han havde
ræsonneret sig op til et Anfald af sine »Tømmermænd«, og man
.
;
’———
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
