Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 JACK LONDON
havde jeg sagt til hende, og jeg var glad over, at hun havde
fulgt min Opfordring og var bleven forskaanet for dette Syn.
»Styr lige ind i Klyngen, Hr. Van Weyden!« lød Ulf
Larsens Kommando.
Da vi kom nærmere, ophørte Skydningen, og vi saa, at
Kampen var forbi. De sidste to Baade var bleven taget til Fange af
vore fem, og de laa alle syv i en Klynge og ventede paa at blive
samlet op.
»Se dér!« raabte jeg uvilkaarligt og pegede mod Nordost.
Den Røgplet, som tilkendegav, hvor »Macedonia« laa, var
igen kommen til Syne.
»Ja, jeg har set det,« lød Ulf Larsens rolige Svar. Han
bedømte Afstanden hen til Taagebankerne og stod et Øjeblik stille
for at føle Vindens Styrke mod sin Kind. »Vi klarer den nok,
men De kan forlade Dem paa, at min kære Broder har
opdaget vor lille Leg og er paa Spring efter os. Ja, se bare!«
Røgpletten blev pludselig større og var meget sort.
»Jeg skal nok narre dig alligevel, Bror min!« sagde han
og lo, saa det klukkede. »Jeg skal nok narre dig, og du maa
være glad, hvis du slipper med at faa dine gamle Grejer splintret
i Stumper og Stykker.
Da vi lagde bi, herskede der trods Forvirringen en vis Orden.
Baadene kom om Bord fra begge Sider paa engang. Saa snart
Fangerne var om Bord, fulgte vore Jægere dem hen i Lukafet,
medens vore Sømænd hejsede Baadene ind hulter til Bulter,
kastede dem, hvor det kunde træffe sig, paa Dækket og ikke
engang gav sig Tid til at surre dem fast. Vi havde allerede
lettet; alle Sejl var sat og trak, da den sidste Baad var klar af
Vandet og svang ind over Rælingen.
Det er ikke uden god Grund, at vi skyndte os. »Macedonia«,
der væltede sin sorteste Røg ud fra Skorstenen, stod ned imod
os fra Nordost. Uden at ænse de Baade, der endnu var tilbage,
havde den ændret Kurs, som for at komme os i Forkøbet. Den
løb ikke hen imod os, men forud for os. Vore Kurser trak sig
sammen som Siderne i en Trekant, med den yderste Kant af
Taagebanken som Toppunkt. Det var dér, »Macedonia« kunde
gøre sig Haab om at fange os — dér eller slet ikke. »Ghost«s
eneste Redning var at passere det Punkt, før »Macedonia+
naaede det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
