Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 187
for vore Øjne, helt ud til Horisontens fjærne Rand. Men Oceanet
var frit. Ingen fjendtlig »Macedonia« brød dets Overflade eller
formørkede Himlen med sin Røg.
Ulf Larsen brasede straks firkant og sejlede langs Randen
af Taagebanken. Hans Fif var tydeligt nok. Han var gaaet ind
i Taagen til Luvart af Damperen, og medens Damperen var
drevet ind paa maa og faa for at fange ham, var han nu
kommen ud af sit Skjul og løb ned for at søge tilbage til den igen
paa Læsiden. Hvis Manøvren lykkedes, vilde hans Chance for
at undslippe være hundredfold større end hans Broders for at
fange ham.
Han kom ikke til at løbe længe. Vi havde gibbet Fokke- og
Storsejlene og sat Topsejlene og var lige ved at gaa ind i
Taagen, da jeg saa et sort Skrog komme frem til Luvart. Jeg sendte
et hastigt Blik i Retning af Ulf Larsen. Vi var allerede igen
begravet i Taagen; men han nikkede. Ogsaa han havde set det
— »Macedonia«, der havde gættet hans Manøvre og havde været
meget nær ved at overrumple ham. Det hele var et Øjebliks
Sag, men der var ingen Tvivl om, at vi var undslupne uden at
blive set.
»Det kan han ikke blive ved med,« sagde Ulf Larsen. »Han
bliver nødt til at gaa tilbage efter Resten af Baadene. Send en
Mand til Hjulet, Hr. Van Weyden, ja, og hold saa denne Kurs
foreløbig, og sæt Vagterne. Vi skal ikke have noget af at ligge
og drive i Natl«
»Jeg vilde give fem Hundrede Dollars for at være om Bord
paa »Macedonia«, blot fem Minutter, og høre min Broder bande
og sværge,« tilføjede han.
»Og nu Hr. Van Weyden,« sagde han til mig, da han var
bleven afløst ved Rattet, »nu maa vi byde de Nyankomne
Velkommen. Giv Jægerne rigeligt med Whisky, og lad et Par
Flasker gaa ned til Lukafet. Jeg tør vædde paa, at de i Morgen
den Dag gaar ud og jager for Ulf Larsen, med samme
Tilfredshed som de hidtil har jaget for »Mord« Larsen.«
»Men vilde de da ikke flygte bort, ligesom Wainwright
gjorde?« spurgte jeg.
Han lo fiffigt. »Ikke saa længe vore gamle Jægere har et
Ord med i Laget. Jeg giver dem en Dollar at dele for hvert
Skind, som vore nye Jægere skaffer. Det var især det, der fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
