- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
190

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









190 JACK LONDON

dan man bedst kunde forene i Gemytlighed, hvad der var
begyndt under Blodsudgydelse.

Hans Sejr over »Mord« Larsen synies at have haft en
mærkelig Virkning paa ham. Den foregaaende Aften havde han
ræsonneret sig ind i mørkt Tungsind, og jeg havde sikkert ventet
et af hans kortvarige, karakteristiske Udbrud. Men det var ikke
kommet, og han var nu i straalende Humør. Muligvis havde
hans Held til at fange saa mange Jægere og Baade modvirket
den sædvanlige Reaktion. I alle Tilfælde: Tungsindet var borte,
og Tungsindetis Djævle havde ikke ladet sig se. Saaledes tænkte
jeg dengang; men ak, jeg kendte ham ikke, og jeg havde ingen
Anelse om, at han maaske i selve det Øjeblik planlagde et
Udbrud, der var mere frygteligt end noget, jeg hidtil havde set.

Som sagt, han var tilsyneladende i straalende Humør, da
jeg kom ned i Kahytten. Han havde i flere Uger ikke haft
Hovedpine; hans Øjne var lyseblaa som Himlen; hans smukke,
solbrændte Ansigt straalede af Sundhed, og Livet pulserede
gennem hans Aarer i fulde, stærke Drag. Medens de ventede paa
mig, havde han underholdt Maud paa det livligste. Fristelse
var det Problem, de havde drøftet, og af de faa Ord, jeg hørte,
forstod jeg, at han holdt paa, at Fristelse kun var en Fristelse,
naar et Menneske lod sig lokke og faldt.

»Hør nu,« sagde han, »som jeg forstaar det, handler et
Menneske i Reglen ud fra Begær. Mennesket har mange Slags
Begær. Det kan begære at undgaa Smerte eller at nyde en
Behagelighed. Men hvad man end gør, saa gør man det, fordi man
begærer at gøre det.«

»Men sæt, man begærer at gøre to Ting, der er hinanden
modsat, saaledes at det ene ikke tillader, at man gør det andet?«
afbrød Maud.

»Det er netop det, jeg kommer til,« sagde han.

»Og mellem disse to Begær er det netop, at Menneskesjælen
aabenbarer sig,« vedblev hun. »Hvis det er en god Sjæl, vil den
begære og gøre det gode, hvis det er en slet Sjæl det modsatte.
Det er Sjælen, der træffer Afgørelsen.«

»Sludder og Vrøvl!« udbrød han utaalmodigt. »Det er
Begæret, der træffer Afgørelsen. Her er et Menneske, som for
Eksempel ønsker at blive beruset. Men samtidig ønsker han ikke
at blive beruset, Hvad gør han nu, og hvorledes gør han det?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free