Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 JACK LONDON
hun talte. Det var et Ansigt, som ellers sjældent skiftede Farve;
men i Aften farvede en stærk Rødme hendes Kinder, og hendes
Øjne spillede. Hendes Hjerne var meget klar, og hun lod den
arbejde og nød Turneringen lige saa meget som Ulf Larsen,
der var i den syvende Himmel. Af en eller anden Grund — jeg
ved ikke hvilken, saa fuldstændigt havde jeg fortabt mig i
Beskuelsen af en brun Haarlok, som havde forvildet sig ned over
Mauds Pande — citerede han følgende fra Iseult:
»Velsignet er jeg fremfor Kvinder deri, at min Synd
overgaar alle fødte Kvinders Synd, og mine Overtrædelser er
fuldkomne.«
Som han havde læst Pessimisme i Omar Kayams Digte,
saaledes læste han nu Sejrsglæde, pinefuld Sejrsglæde og Jubel i
Swinburnes Linjer. Han læste rigtigt og med det rette Tonefald.
Han var imidlertid knapt bleven færdig, før Louis stak Hovedet
ned ad Aabningen og hviskede:
»Stille! Taagen er lettet, og det er Bagbordslanternen af en
Damper, som krydser vor Bov i dette velsignede Øjeblik.«
Ulf Larsen sprang op paa Dækket, og det saa hurtigt, at han,
da vi kom op, allerede havde trukket Glidelugen hen over Støjen
paa »Mellemdækket« og var paa Vej forud for at lukke
Lukafkappen. Skønt Taagen havde lettet lidt, hang den endnu over
os og skjulte Stjernerne, saa Natten var ganske mørk. Ret
forude kunde jeg se et klart rødt Lys og et hvidt Lys, og jeg kunde
høre en Maskine arbejde. Det var uden Tvivl »Macedonia«.
Ulf Larsen var vendt tilbage til Rnffet, og vi stod tavse og
iagttog Lysene, som hurtigt krydsede var Bov.
»Heldigvis for mig, fører han ingen Lyskaster,« sagde Ult
Larsen.
»Hvad om jeg nu gav mig til at raabe højt?« spurgte jeg
hviskende.
»Saa vilde det hele være forbi,« svarede han. »Men har De
tænkt over, hvad der vilde ske i samme Øjeblik, som De gjorde
det?«
Førend jeg kunde faa Tid til at udtrykke noget Ønske om
at vide det, havde han grebet mig i Struben med det Greb, der
mindede om en Gorillas, og ved en svag Muskelbevægelse gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
