Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-—F%
""
196 JACK LONDON
dog uden at have mindste Bevidsthed om at have slaaet mig.
Alt hvad jeg var mig bevidst, var en grænseløs Vrede. Jeg
tænker ogsaa, at jeg raabte højt, som jeg for anden Gang sprang
frem og trak Kniven ved min Hofte.
Men der maatte være sket noget. De tumlede fra hinanden.
Jeg sprang løs paa ham med løftet Kniv, men holdt saa
pludselig inde. Det hele var mig gaadefuldt. Maud stod lænet med
Skottet, støttet til den ene Haand.. Ulf Larsen vaklede; den
venstre Haand pressede han mod Panden, og med den højre greb
famlende frem for sig. Den slog imod Kahytsvæggen, det var,
som om hans Legeme formelig udtrykte en fysisk Befrielse ved
Berøringen, som om han havde fundet sin tabte Bestik, saa at
| han baade vidste, hvor han var, og samtidig havde noget at
støtte sig til.
Saa saa’ jeg igen rødt. Al den Uret og alle de Ydmygelser,
der var mig tilføjet, stod for mig i deres fulde Klarhed, alt, hvad
jeg og andre havde maattet finde os i af denne Mand, ja, selve
det af et Uhyre som han overhovedet havde Lov at eksistere.
Jeg sprang ind paa ham, blindt, i afsindig Vrede, og stødte
Kniven i Skulderen paa ham. Men saa forstod jeg, at det ikke var
mere end et Kødsaar — jeg havde følt Staalet støde imod hans
Skulderblad, og jeg hævede Kniven for at gøre det mere
efter*ÅJ trykkeligt.
Men Maud havde set mit første Stød og raabte: »Gør det
l ikke! Aa, gør det ikkel«
; Et Øjeblik lod jeg Armen synke, men ogsaa kun et Øjeblik.
| Atter hævede jeg Kniven, og Ulf Larsen vilde være bleven dræbt,
, hvis hun ikke havde traadt imellem. Hun slyngede Armene
omi kring mig; hendes Haar berørte mit Ansigt. Min Puls slog med
uvant Hastighed, og mit Raseri steg med Pulsslagene. Hun saa
mig modigt ind i Øjnene:
»For min Skyld!«
»Jeg vil dræbe ham for Deres Skyldla( raabte jeg og prøvede
at gøre min Arm fri uden at skade hende.
»Tys!« sagde hun og lagde Haanden paa min Mund. Jeg
kunde have kysset den midt i mit Raseri, hvis jeg blot havde
turdet, saa vidunderligt var det at føle hendes Fingre mod mine
Læber. »Lad værel« bad hun, og hun afvæbnede mig med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
