Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(
|
J
e
ULF LARSEN 197
Ord, som jeg siden fandt, at hun altid vilde være i Stand til
at afvæbne mig.
Jeg traadte tilhage og stak Kniven i Skeden. Jeg saa paa
Ulf Larsen. Han stod fremdeles med venstre Haand presset
mod Panden, saa Øjnene var dækkede. Hovedet var bøjet. Det
saa ud, som han pludselig var bleven lammet. Hans Legeme
sank i Hofterne; hans svære Skuldre faldt forover.
»Van Weyden!« kaldte han hæst og med en ængstelig Klang
i Stemmen. »Van Weyden, hvor er De?«
Jeg saa paa Maud. Hun sagde ingenting; men hun nikkede.
»Her er jeg,« svarede jeg og traadte hen til ham. »Hvad
er der i Vejen?«
»Hjælp mig hen til en Stol,« sagde han med den samme
hæse, frygtsomme Stemme. ;
»Jeg er en syg Mand, en meget syg Mand, Hump,« sagde
han, idet han frigjorde sig for mine hjælpende Arme og sank
om paa en Stol.
Hans Hoved sank forover paa Bordet, og han begravede det
i sine Hænder. Fra Tid til anden rokkede han frem og tilbage
som i Smerte. Engang, da han prøvede paa at løfte Hovedet,
saa jeg Sveden staa i store Draaber paa hans Pande langs
Randen af Haaret.
»Jeg er en syg Mand, en meget syg Mand,« gentog han
atter og atter.
»Hvad er der i Vejen?« spurgte jeg med Haanden paa
hans Skulder. »Er der noget, jeg kan hjælpe Dem med?«
Men han rystede min Haand af med en utaalmodig
Bevægelse, og en Tid lang stod jeg tavs ved hans Side. Maud
saa til med et forfærdet Blik. Vi kunde ikke tænke os, hvad
der var sket med ham .
»Hump,« sagde han til sidst, »jeg maa se at komme til Køjs.
Det gaar nok snart over, Det er den forbandede Hovedpine.
Jeg var selv bange for det. Jeg havde en Fornemmelse —
nej, jeg ved ikke, hvad jeg siger. Hjælp mig til Køjs!«
Men da jeg havde fanet ham til Køjs, begravede han igen
Hovedet i sine Hænder og dækkede for Øjnene, og idet jeg
vendte mig og gik, kunde jeg høre ham mumle: »Jeg er en
syg Mand, en meget syg Mand.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
