- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
201

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



ULF LARSEN ; 201

og rullede for Søen; dens Sejl tegnede sig utydeligt mod den
mørke Nattehimmel; dens fastbundne Hjul knagede, medens
Roret stod og slog. Saa forsvandt den for vort Blik, og vi var
alene paa det mørke Hav.

SYV OG TYVENDE KAPITEL

Dagen brød frem, graa og kold. Baaden laa klos bidevind
for en frisk Brice, og Kompasset viste, at vi holdt den Kurs,
som vilde føre os til Japan. Skønt jeg havde svære Vanter paa,
var mine Fingre kolde og stive af at holde paa Styreaaen. Det
sved og stak i mine Fødder af Kulde, og jeg haabede, at Solen
vilde begynde at skinne.

Foran mig i Bunden af Baaden laa Maud. Hun laa i det
mindste lunt og godt, med varme Tæpper baade over og under
sig. Det øverste havde jeg trukket op over hendes Ansigt, for
at skærme det mod Nattekulden, og jeg kunde ikke se andet
end det utydelige Omrids af hendes Skikkelse og hendes
lysebrune Haar, der stak frem under Tæppet, oversaaet med
Dugdraaber, som med lysende Diamanter.

Længe sad jeg og saa paa hende, som en Mand ser paa det,
deér er ham dyrebarest i Verden. Det var, som om hun følte
mit Blik, for hun rørte sig under Tæpperne; den øverste Flig
blev slaaet til Side, og hun smilede til mig, medens hendes Øjne
endnu var tunge af Søvnen. "

»God Morgen, Hr. Van Weyden!« sagde hun. »Har De set
Land?«

»Nej,« svarede jeg, »men vi nærmer os det med en Fart af
seks Mil i Timen.«

Hun gjorde en lille, misfornøjet Grimace.

»Men det er det samme som hundrede og fire og fyrretyve
Mil i Døgnet,« tilføjede jeg.

Det klarede op i hendes Ansigt. »Hvor langt har vi at sejle?«

»Sibirien ligger derovre,« sagde jeg og pegede mod Vest.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free